Se mere på hjemmesiden: www.shagembe.dk
1. Forord (Synopse) |
2. Problemformulering |
3. Emneafgrænsning |
4. Metode |
5. INDLEDNING - Hvad skal vi med håndens arbejde i en åndens verden |
6. Fysisk aktivitet i en boglig verden |
7. Sanse- & værkstedsoplevelser i den pædagogiske verden |
8. ”VERDENSLEGETØJ” |
8a) Afrikansk legetøj |
8b) Genbrugslegetøj |
8c) Håndlavet & hjemmelavet legetøj |
8d) Kategorisering af legetøj |
9. Gennemgang af de mest ANVENDELIGE HOVEDGRUPPER af traditionelt legetøj |
9a) Motorisk legetøj |
9b) Bolde |
9c) Snurre-effekter |
9d) "Trille-værk" |
9e) Skalamodeller |
9f) Dukker & figurer i varierende materialer |
9g) Lydeffekter (ustemte) |
9h) Instrumenter (evt. med fastlagte toner) |
10. Afrikansk & dansk børnefantasi |
11. Legetøjsværksted i danske børneinstitutioner |
11.1 - Hvorfor er det så svært ? |
11.2 - Hvorfor er det ikke så svært ? a), b), c), d) & e) |
12. PRAKTISKE ANVISNINGER & TIPS
Generel introduktion og forklaring af anvendte begrebet |
12a) Navn på legetøjet |
12b) Inddeling i emner, hoved- & undergrupper |
12c) Grundform & variationer |
12d) Voksenstøtte |
12e) Virker det nu også |
12f) Når man saver i plast |
12g) Når snor skal gennem små huller |
12h) Når der skal arbejdes i cykelslange |
12i) Værktøj |
12j) Grundregler ved værkstedsaktiviteter |
12k) Farlige aktiviteter og særlige sikkerhedshensyn |
13. Motivation af børn & unge |
14. Forslag til motoriske lege med eksempler fra de anviste forslag |
15. Forslag til temaoverskrifter for legetøjs- & værkstedsprojekter |
16. Litteratur om værkstedsaktiviteter med traditionelt legetøj |
17. INSTRUKTION til FREMSTILLING & brug af traditionel legetøj |
Lydeffekter & instrumenter: |
17.1: Bladblæser (saxofon, klarinet, skalmeje) |
17.2: Overtonefløjte |
17.3: Horn |
17.4: Kazoo (resonans-instrument) |
17.5: Rasleinstrument (m. kapsler) |
17.6: Maracas (rasleinstrument af plastbøtter) |
17.7: Sving-fløjte |
17.8: Sving-harpe |
17.9: Sving-træ |
17.10: Fløjter - (stempel- & vand-trille-fløjte) |
Motorisk legetøj - bevægelses- & behændigheds-legetøj: |
17.11: Spring-træ - Indianernes "Hoppende Tudse” |
17.12: Bold af plastposer (fra Tanzania) |
17.13: ”Rør-slangebøsse” (fra Tanzania) |
17.14: Trillebånd på flere måder |
17.15: Trilleværk - motorcykler (fra Tanzania) |
17:16: Trillevrk - Trille-propel - "helikopter" |
Figurer (bevægelige): |
17.17: Dansedukke (”Afrikanske rumpedansere” - to dukker der danser) |
17.18: Kolbøtte-akrobat |
17.19: Klatredukke (Fra Kenya) |
17.20: Lege- & "påkldnings-dukker" (af tuschpenne, kork, kobbertråd mm.) |
17.21: Trille-dyr med elastik-optrk |
Snurre-effekter: |
17.22: Hånd-Yoyo (fra Tanzania) |
17.23: ”Trylle-propel” |
17.24: ”Tippetop” (snurretop der står på hovedet) |
17.25: Snurretoppe |
18. Konklusion - Institutions-verdenen og de mange intelligenser |
19. Kildefortegnelse |
20. Bilag - Div. foto fra flere Verdenshjørner: |
1) Stenslynge fra Tanzania. |
2) Rør-slangebøsse fra Tanzania. |
3) Alverdens trilleværk. |
4) Optog med Genbrugsinstrumenter. |
Forslag til temaoverskrifter for legetøjs- & værkstedsprojekter: |
- Børneforstillingen : ”Den Magiske Kuffert” |
- Oplevelsesrum - ”Bosted, Leg & Liv fra Afrika” |
- Afrika-uger med genbrugsvrksted i en børnehave - program |
- Juleshow m. traditionel legetøj & fortlling |
Div. referencer & udtalelser: Fra børnehave 1), fra Forum 2), & fra Sommerlejr 3) |
Praktisk anvendelse af Anders Shagembe Jørgensen
|
afs. 2
Problemformulering
At anvise praktiske og konkrete metoder til at anvende
traditionelt legetøj & værkstedsaktiviteter i danske
børneinstitutioner.
afs. 3 Emneafgrænsning
”Traditionelt
legetøj - praktisk anvendelse”.
Både ordet traditionelt og legetøj er meget brede
betegnelser.
”Legetøj” er også et meget vidt og flydende begreb. For børn
(og voksne) i den rette alder, er alt legetøj. Jeg vil nu begrnse mig til
effekter, der er fremstillet, eller tilpasset (som i tilflde med
genbrugslegetøj) med leg for øje. Men ikke købt, jeg vil kun beskftige
mig med det legetøj som børn & unge selv kan lave, og i generationer har lavet,
og givet videre til hinanden.
Med ”traditionelt” menes legekultur som videre gives fra
generation til generation, fra den lidt ældre aldersgruppe til
dem
der er lidt yngre - Det man lærer af søskende,
kammerater,
og ind i mellem, de ældre generationer. Det er ikke industrielle
& kommercielt fremstillede produkter, eller færdigheder
undervist
i skole & institutioner. Det lever af sig selv, når
betingelserne
er til stede.
Mine kilder skal bl.a. være 3. & 4. Verdens kulturer,
og vores egen fortid, såvel som nutidige erfaringer inden for
området.
Jeg vil kun inddrage forskning & teoretisk viden i den
udstrækning
at det giver en nødvendig & øget forståelse af
emnet.
I undertitlen ”praktisk anvendelse”, er der en dobbelthed.
Jeg vil især koncentrere mig om legetøj, som har en
anvendelsesmulighed
– som kan noget. F.eks. ikke skalamodeller, der blåt fungere som
samler- eller udstillingsgenstande.
Det
skal kunne bruges til noget, også når det er færdig
fremstillet.
Det kan være legetøj der udfordre de grov- eller
finmotoriske
evner, bruges til et spil eller som har en sjov eller fantasifuld mekanisk, visuel eller
auditiv
effekt.
Kort sagt, jeg vil (hovedsagelig) afgrænse emnet til legetøj
der i fremstilling & brug stiller sanse-motoriske udfordringer.
Med den anden side af ”praktisk anvendelse” mener
jeg,
at denne opgave ikke kun skal være nogle teoretiske overvejelser
om emnet, men først og fremmest en hjælp til ”praktisk
anvendelse
af traditionelt legetøj" i skoler & institutioner – dvs. idekatalog, instruktioner i
fremstilling
& brug, værkstedstip & projektforslag, som kan anvendes i
pdagogisk arbejde med børn.
Jeg vil heller ikke kunne undgå at komme ind
på
nogle af de overvejelser & faktorer, der har betydning for
anvendelsen
af traditionel legekultur i danske institutioner.
afs.
4
Metode
Min metode vil hovedsagelig tage udgangspunkt i min store
pædagogiske praksis, og flere års selvstudie og
informations-
& effekt-indsamling inden for området. Jeg vil benytte denne samling, men også sammenholde den med noget
der ellers er publiceret af populistisk såvel som faglig
karakter,
ud fra en kritisk vurdering af deres praktiske anvendelighed.
Hvad skal vi med håndens arbejde i en åndens verden
Hvorfor i det hele taget beskæftige sig med traditionel kultur i disse postmoderne tider, hvor elektronik & IT er inde i en rivende udvikling som ikke mindst involvere vores børn & unge ??? …Er det udtryk for en gammeldags maskinstormer-holdning ?
Først vil slå fast at denne rapport IKKE er ment som en resultat af modstand eller fornægtelse af de nye opfindelser og deres muligheder. Jeg benytter det selv meget, også i samværet/-arbejdet med egne og andres børn.
Vi har en kultur hvor mere og mere tid går med udfoldelser der bygger på (med en frase) fremmedgørende aktiviteter. Der er i det moderne samfund, flere & flere distancerende hjælpemidler mellem personen / sanserne / fysikken og materialet / processen / modspilleren. – kommunikationen bliver, med et engelsk udtryk ”faceless” (uden øjen/krops-kontakt - mail, chat, mobil, television mm.) – Sanserne pakkes ind og omgivelsernes påvirkninger dulmes med heitek overlevelsesudstyr, airkonditionerede transportmidler, lufttætte huse og hvid støj. Hvad end denne udvikling er god eller dårlig, tror jeg at det håbløst at prøve at stemme imod. Det tror jeg nu heller ikke der er grund til. Vi har stadig et stort behov for at bruge alle vores kompetencer.
Samtidig med at
informationsteknologien er nået ud til
almindelige mennesker, har modsat rettede tendenser med øget
interesse
for, håndarbejde, genbrug, minimalisme og traditionelle kulturer
fra 3. Verdens-lande(udviklingslandene) og 4.
Verdens-kulturer(stammesamfund)
haft en renæssance. (Som Karl Marx sagde, så indeholder en
hver kultur kimen til sin egen modsætning). Ikke kun som en
trodsig modkultur, men også fordi at folk stadig har et behov for at
bruge
sig selv fysisk og være tæt på tingene, -
materialerne,
processen, oplevelsen & personer - Vi vil gerne føle med
alle
vores sanser, vi vil mærke alle vores muskler blive brugt – det
giver
en eksistentiel selvtilfredsstillelse - som adspredelse fra
en fremmedgjort hverdag.
Der er efterhånden opstået en mindre
”Oplevelses-industri”,
der udnytter at vi stadig har et behov for ”totaloplevelser”, trods –
eller
snarere, pga. – den meget specialiserede hverdag & arbejdsliv som
de
fleste har, hvor kun dele af vores sanser & kompetencer
benyttes.
Det ses bl.a. af de mange nye fart- & spændingsprægede
sportsgrene, kurser med alsidige kropslige &
følelsesmæssige
udfordringer og div. oplevelses-ferier.
Erhvervslivet & den offentlige forvaltnings brug af
kreative & musiske instruktører ved kurser & foredrag
(”kick-off”
- som det for tiden er moderne at kalde det), såvel som de
berygtede
”Kanin-dræber-kurser”, er for mig et tegn på, at man
også
blandt ”samfundets spidser” er begyndt at tage konsekvensen af den
gamle
erkendelse om at vi mennesker har brug for at bruge flere sider af os
selv,
end dagliglivet sædvanligvis kræver. Der er sundt for os,
der
opstår en synergieffekt – Når vi er glade eller
bliver
bekræftet i en situation udenfor det direkte produktive arbejde,
giver det en afsmittende effekt og det styrker generelt vores
kompetencer,
og giver derved en større produktivitet i den sidste ende.
afs. 6
Fysisk aktivitet i en boglig verden
Vi mennesker stiller os ikke til tåls med
at undvære de traditionelle & mere fysiske udtryks- &
aktivitetsformer.
Mennesker har stadig trang til at bruge flere facetter af sig selv.
Først
Piaget og senere bl.a. Howard Gardner(1983) har beskrevet hvor
vigtig
de sanse-motoriske udfoldelser er for børns udvikling.
H.Gardner mener at mennesket besidder 5 -7 intelligenser. Citat
fra kilde 11 side 26: ”Kropslig, rumlig, musisk, sproglig,
logisk-matematisk"
og så to til - en psykologisk & en social, som er intelligensen for det
personlige indre og intelligensen for de sociale relationer i omverdnen.
I bogen ”Musikalsk Odysse” & (den kortere & mere
praktisk anvendelige) ”Ki Yo Wah (af K & K Fredens, kilde 11)
beskriver
Keld Fredens, hvor vigtigt det er for vores udvikling &
personlighedsdannelse
at alle vores ”5 kompetencer” (som han benævner dem) bliver brugt
i et samspil. Han pointere at det er i samspil med vores sanser &
omgivelser,
at vores personlighed dannes både socialt, psykisk & fysisk.
Det kan ikke gøres isoleret, med koncentreret træning af
de
enkelte evner.
Musikpædagog Ole Hummelgaard beskriver behovet for
kreative aktiviteter i sin bog ”Fantasiens Pædagogik” (kilde nr.
12) som følgende (citat): Det er... i høj grad den
voksnes ansvar, at der skabes udviklingsmuligheder, der tilgodeser
barnets
forskellige fordringer til læring. Hvad jeg oftest kan savne for
vores dages børn og unge er det legende element... Det er
vigtigt for barnet, at oplevelsesrummet omkring læring indeholder
musiske, såvel som logiske udfordringer... Oplevelses rummet er
den
del af den personlige udvikling, hvor barnet igennem oplevelser omkring
leg, musiske aktiviteter, faglig indlæring etc. udvikler viden og
bevidsthed om alle livets tilskikkelser.
... Det skal være en grundliggende tanke, at pædagoger
skal skabe basis for udvikling af unikke, søgende fabulerende,
problembevidste,
individuelle, skabende mennesker. I barnets naturlige udvikling
indgår
elementer af fantasi, intuition, sociale praktiske og kreative
sammenhænge
som dele af problemløsninger.
Derfor er det naturligt, at både musik, dans, drama,
teater og billedfremstilling bliver en væsentlig del af
børns
udvikling. Alting hænger sammen.”
Sidste afsnit kunne - helt uden at ændre på
citatets grundlæggende budskab - også gentages med
følgende
2 tilføjelser/ændringer (markeret med fed tekst):
...billed- & legetøjsvrksted..., og ... en væsentlig del af det pædagogiske arbejde.
Alting hænger sammen.”
afs. 7 Sanse- & værkstedsoplevelser i den pædagogiske verden
Den samme erkendelse er heller ikke ny i den
pædagogiske
praksis: Naturlegepladser & skovbørnehaver, kulturelle
tilbud med sanseoplevelsesrum, eksperimentarier og arbejdende museer med
jernalder-, vikinge- & middelalderaktiviteter. I den pdagogiske
debat er det mit indtryk, at det for nogle er en gammel sandhed:
- Tankerne bag de gamle spejder, idræts- & naturforeninger
(fra århundredskiftet), har også elementer af det, - Rudolf
Steiner, Montessori & Freinet har meget med (alle 3
pædagogiske
”skoler” prioritere leg & skabende kreativitet) - Og de allerfleste folk med begge ben på jorden & en god portion selvrefleksion, som har klaret en snes år i pædagogfaget (vel at mrke) uden at udbrnde - de ved at vi har brug for, at bruge os selv, både fysisk & psykisk - og ikke mindst, at lykkedes med noget. De ved også at der i børnenes egen leg er enorme ressourcer – et didaktisk, socialt & motorisk potentiale. Man skal ikke undervurdere den indlæring der foregår mellem børn & unge indbyrdes. |
|
Jeg mindes en udtalelse fra en undersøgelse om
unge handicappede muligheder for at leve et normalt liv. - De
mente
ikke at de kunne lærer at være unge af voksne
(underforstået
-pædagoger), det kunne de kun lærer ved at være
sammen
med andre unge. Det samme mener jeg man kan sige om
børnene
& legens verden.
Det er en kultur som lever i livsverdenen, imellem
kammerater, søskende, lokalsamfund & privatsfren, og jeg mener at den tager lige så stor skade
af for meget pædagogisk, såvel som for meget kommerciel
indblanding.
Nu synes jeg at vi (fra den pædagogiske verden) længe nok
har
prøvet at lære og styre. Nu er det på tide at Den
pædagogiske
& institutionelle verden lærer noget af traditionel
legekultur.
Og der skal ikke så meget til - man skal blot lade kaos-angsten
blive hjemme.
I vores frekventerede verden er det ikke sikkert af
børnene
lige er i rette bølgelængde, og selv kan se alle et
værksteds
muligheder, hvis de uden varsel præsenteres for det. Vi skal som
pædagoger samler mulighederne (værktøj &
materialer),
vise dem et bredt udvalg af forslag & eksempler, og vi skal selv
gå
i gang som et kreativt forbillede, og ellers være med på
sidelinjen.
Så skal børnene nok komme i gang. Vi skal ikke guide
dem gennem hele værkstedsprocessen (kun med helt små
børn
- de første gange). De elsker at bruge det de kan og gøre
sig nye erfaringer med at prøve sig frem
At de unge nu om dage har lært at magte PC`er,
Internet,
computerspil o.lign. betyder ikke også, at de ikke ser en
udfordring
i, at kunne nå et mål ved hjælp at
finger-færdighed,
præcision, fantasi og konstruktionsevner, snarere tvært
imod.
Jeg har også set stor ildhu og koncentration hos
børn & unge, som af deres overraskede pædagoger eller
lærere, ellers beskrives som uengageret og måske endda
destruktive
i skolen/institutionens hverdag. Det får mig hver gang til
at tænke på en BZ-grafitti fra 80`ernes København.
"Når man ikke får lov til at elske og skabe,
opstår trangen til at ødelægge og hade"
Børn hvis evner og motivation (hvad end de så
er har for lidt, for mange eller de "forkerte") der ikke er plads til i
en boglig skole & institutioner med begrænsede fysiske
rammer,
har lettere ved at finde en plads, en udfordring, i det varierede
miljø
som et værkstedsprojekt kan være. Jo flere forskellige
materialer,
jo flere forskellige processer & udfordringer. I arbejde med
genbrugsmaterialer er der mulighed for yderlige udfordringer &
inspiration:
Indsamling af materialer - Forberedelse og klargøring af
materialerne
- Erstatningsmaterialer eller uforudsete variationer i materialernes
beskaffenhed
kræver måske andre konstruktioner og fremgangsmåder,
som stiller krav til fantasien - Ofte kommer børnenes
ideerne
ud af materialet, fordi "det ligner" et eller andet "der skal bare
lige...".
Og så er der jo forvandlingens magi ved genbrug, som fascinerer
både
børn & voksne. Det at man kan genkende et materiale fra en anden
genstand & funktion er for de fleste en pudsig & visionr oplevelse.
|
Trilleværk med lange styre- &
skubbestænger er almindelige
i Tanzania. En hver dreng med respekt for sig selv, vil på et
tidspunkt
lave sig sit eget trilleværk. De findes i utallige materialer & variationer, ofte med div. dekorative eller symbolske finesser |
Når målet for vrkstedsprojektet så er
legetøj, for vi endnu flere muligheder for aktiviteter & udfordringer, der appellerer til børn
og unge i alle aldre & temperamenter (ikke mindst dem der har ekstra behov for at bruge
sig selv fysisk). Legetøj i sig selv er jo et meget
vigtigt
værktøj, når børn skal lærer verden og
sig selv at kende. Natur-lovene, materialer, mekaniske principper,
social samspil og egne intellektuelle, motoriske og fysiske grænser er
altid blevet afprøvet gennem legetøjet. (Det kan der
læses
meget mere om i kilde 5,6, 9 & 10)
Men her er det, jeg har
set en klar fordel i at
søge
ud i den praktiske verden efter inspiration. Det meste af vores moderne
legetøj er meget mere intellektuelt betonet, stillesiddende, med
få motoriske & fysiske udfoldelser, og når der skal
væres
kreativ eller bygges noget, er det med præfabrikerede
samlesæt
med store udfordringer til kombinationsevnen, men uden den så
livsbekræftende
håndværksmæssige tilfredsstillelse der ligger i selv
at have formet et materiale.
- Bevares, jeg er ikke i tvivl om, at meget af det vores
børn foretager sig, med moderne legetøj, er vigtigt og
givtigt
for deres udvikling, de kopierer jo i høj grad de voksnes verden
for at forberede sig på de kompetencer de ser er
nødvendige.
Men samtidig har jeg ikke manglet oplevelser der bekræfter, at
mange
af de motoriske & fysiske udfordringer, der er så rigeligt af
i brugen af legetøj fra bl.a. Den 3. og Den 4. verden, stadig
appellerer
til moderne børn & unge. Især, men ikke kun, til
vores "vilde drenge" (-og piger).
Fordi jeg med tiden er
stødt på flere og flere
eksempler
på legetøj fra andre kontinenter, som tangerer, har
delkomponenter
eller lige frem er identiske med konstruktioner, som jeg ellers
betragtede
som afrikanske eller omvendt.
Derfor har jeg følt behov for en kort og dækkende
fællesbetegnelse
for alt det legetøj, der laves i den folkelige kultur verden
over.
Næst efter, og som en del af -"Afrikansk"
Legetøj, blev mine legetøjsaktiviteter annonceret som
"Genbrugs"-legetøj.
Men det viser sig også at være en noget uklar og mangelfuld
fællesnævner.
8 b:
Genbrugslegetøj
Menneskeheden har benyttet sig af genbrug så
længe
der har været noget af genbruge. Fra naturfolks veludviklede evne
til at udnytte alle dele af jagtbyttet, til genbrug af sten &
bygnings-materialer fra tidligere kultures bygningsværker.
Man har naturligvis også før i tiden lavet legetøj
af genbrug her i Europa, vi kender jo: Tønde-båndet,
Snurrebassen
(den roterende knap) og spil med hestesko & knogler.
Nogle historikere mener endda, at meget af det metal-håndværk, der før i tiden blev fremstillet i Europa, er udført i genbrugs-metal fra Romerrigets store produktion af våben, skjolde, rustninger, kedler og andet husgeråd. |
Det er kun her hos os, i
vores industrialiserede
tidsalder,
at hjemmelavet legetøj er blevet noget kuriøst, og
genbrug
et selvstændigt (og trend`digt) begreb.
I resten af verden, ikke kun i Afrika, indgår
genbrug
stadig i dag, som en ligeså selvfølgelig måde at
skaffe
materialer på, som brugen af traditionelle naturressourcer.
Hvad end der skal bygges, laves husgeråd eller legetøj,
så
indgår cykelslange, bildæk, konservesdåser, stof,
ståltråd
på lige fod med skind, bast, bark, strå, bambus, ler og
træ.
Selvfølgelig er nogle materialer bedre end andre til bestemte
formål,
men i Den 3. Verden handler det ofte, om hvad der overhovedet kan
skaffes,
det givende sted & tidspunkt - Det forhånden
værende
søms princip. Derfor kan man også se det samme
produkt
eller legetøjseffekt udført i forskellige
materialer
- genbrug eller naturmaterialer.
Det medfører at det vi måske opfatter som
"Genbrugs-legetøj" ikke altid er lavet af genbrug, og omvendt.
Visse legetøjsudgave er så populære,
eller måske snarere - opdages af driftige folk, og sættes i
masseproduktion, sælges og endda eksporteres. Så
bliver
det pludselig mere rentabelt at indkøbe nye materialer og
præfabrikerede
delkomponenter, end det arbejdskrævende og ikke særligt
forsyningssikre
genbrug.
Noget af de U-landsimporterede blik-"dåse"-biler
vi kender i DK, er rent faktisk lavet af de blikplader der skulle laves
til dåser, indkøbt fra konservesfabrikken, allerede
påtrykt
forskellige fødevarer- og læskedrikke-navne, logo`er
og dekorationer.
Alligevel er legetøjet i sin grundform stadig den samme
som oprindeligt blev fremstillet af genbrugsmaterialer.
Derfor er betegnelsen "Genbrugs"-legetøj en ikke
særlig præcis og al for begrænsende betegnelse.
8 c: Håndlavet &
hjemmelavet legetøj
Begge disse betegnelser er på sin vis meget
dækkende.
Men udover at de allerede er ladet af vores hjemlige traditioner (ex.
legetøj
af tændstikæsker & mælkekartoner à la
Jørgen
Clevin - som der i øvrigt ikke er noget galt med - det er blot
noget
andet), vil betegnelserne også have svært ved at rumme en
stor
gruppe legetøj, som snurretoppe, trælegetøj og
andet
mere eller mindre erhvervsmæssigt serieproducerede
legetøj,
der laves af små familieproduktioner eller
arbejdsfællesskaber
og sælges på markeder i Den 3. Verden og eksporteres til
Vesten.
Som f.eks. de (ovenfor nævnte) blikbiler, de kendte
ståltrådscykler
fra Vestafrika eller papmachedyr fra Asien, der er lavet
over forme, skabeloner eller lige frem standset ud. Det er stort
set kun dèt, vi her i vesten får at se.
Der er også en del legetøj som benytter sig af
halvfabrikata & genbrug, som ikke er 100 % håndlavede.
Men det er alligevel legetøj, som i mange tilfælde
udspringer
af ideer, der oprindeligt har været fremstillet "hjemme" med
håndkraft,
og som også kan være inspirerende for vores
værksteds-
& legekultur, og som jeg derfor også medregner til
traditionelt
legetøj.
Selv om legetøj rundt omkring
på jorden, har stor
variation
og lokale forskelle, er det slående hvor mange
legetøjsudgaver,
effekter og grundlæggende mekaniske principper, der går
igen
fra Kap Farvel til Kap Det Gode Hop, fra Jakata til Mexico City...
...Derfor er mine bestræbelser på at finde en betegnelse,
der dækker den skabende fantasi, som hænder & krop
frembringer
med
ting i legens tjeneste endt med -"Verdenslegetøj" med
uddybningen
- Traditionel & folkelig - da jeg ikke har i sinde at gå i
dybten
med legetøj, der i deres grundide og hele skabelsesproces er
udtænkt
med kommercielle mål, storproduktion og hovedsagelig maskinel
fremstilling
for øje, eller tilfældige hobbybogs-skribenters spontane
ideer.
8 d: Kategorisering af
legetøj
Men hvad er verdenslegetøj så ? Ofte
bliver jeg naturligvis bedt om en beskrivelse, skriftlig ! Men
det
er ikke så nemt, da samme legetøj kan have forskellige
lokale
navne, som tilmed kan være umulige at oversætte. Og i mit
eget
arbejde med at indsamle effekter og ideer, har jeg behov for
registrering
og kategorisering. Men hvis tingene har forskellige navne er det
f.eks. umuligt at inddele det i alfabetisk
rækkefølge.
Det er problemstillinger som minder om det man kender fra
folkemindeforskningen,
der har arbejdet med kortlægningen af folkeeventyrene, hvor
A.Aarne
& S.Thomson har udviklet et meget brugt
kategoriserings-system.
Jeg har også stødt på forskellige bud på
kategorisering
af legetøj - Bl.a. et system udarbejdet af R.Pinon omtalt
i kilde nr.10 af Bandet & Sarazanas fra 74. J.M. Steenhold
(kilde
nr. 5 & 6) har også udarbejdet en kategorisering på
grundlag
af spørgeskemaer fra danske børn &
forældre.
Men jeg synes ikke de er særlig anvendelige ud fra en praktisk
betragtning
og i mit tilfælde. Nogle af mine legetøjseksempler ville
jeg
ikke kunne indpasse, andre skulle placeres i flere kategorier.
Systemerne
bæger for mig at se, for meget præg af
psykologisk/videnskabelig
tænkning og den kommercielle industris solide bombardement af
heltefigure
og skalamodeller, der stort set kopiere alt hvad der findes i den
virkelig
verden. Når alt det skal med, ender det hurtigt med en uendelig
opremsning
af ting ... stort set, alt hvad der findes !
I stedet for at betegne
legetøj, efter
materiale,
produktionsform eller findested har jeg valgt at kategorisere
legetøjet
efter deres grundlæggende ide, dvs. mekaniske principper,
konstruktion
og anvendelsesformer.
Jeg har inddelt det i nogle hovedgrupper med forskellige
grader af undergrupper. Der vil selvfølgelig være
variationer,
grænsetilfælde, undergrupper og fællestræk, men
det er en uadskillelig del af beskæftigelser med livets
mangfoldigheder
Jeg vil her kun gennemgå nogle af hovedgrupperne
- de kategorier der har nogle egnede og inspirerende værksteds-
&
legetøjsforslag i det pædagogiske arbejde. Jeg vil især lgge vægt på legetøj & processer der sætter
fokus
på motoriske aktiviteter og finurlige mekaniske effekter - med antydninger om hvilke
aldersgrupper
der egner sig til de omtalte værkstedsaktiviteter.
Der vil vre instruktionstegner til
eksempler på legeeffekter fra de fleste af de følgende kategorier (minus)
_ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _
Gennemgang af de mest
Traditionelle kulturer
(4.-verdens stammesamfund) har en rig
kultur med behændigheds legetøj, som styrker
trafiksikkerheden,
hvor det gælder om at gribe eller ramme for at få en
bestemt
effekt. Mange kender nok "bilboquet" el. "bilbocatch", hvor det
gælder
om at gribe en ring, kugle el. klods med huller på en pind
(bl.a. omtalt
i ”Spil & Leg fra hele Verden” side 252 - kilde nr. 13).
De nordamerikanske indianere har et legetøj, de
kalder "hoppende tudse" - En lille aflang rund "båd-formet"
klods, som kan hoppe, hvis den rammes med en lille pose/bold
(Se anvisninger afs. 17.11). Samme effekt kendes også i
Indien,
hvor den indgår i en leg der minder om rundbold.
Da forskellige jagt-former og fremstilling af våben, som slangebøsse,
stenslynger, boomeranger, og flitsbuer indgår i mange børn i Den 3. Verdens
arbejde (med at holde skadedyr vk fra afgrøderne), er det også en vigtig del af
deres leg, og indgår derfor i denne kategori, lige som pile- & ringspil.
(Se anvisninger på fremstilling af ”Rørslangebøsse” afs. 17.13 og foto-serier fra Tanzania).
9 c: Snurre-effekter:
(Undergrupper af motorisk legetøj)
Snurretoppe og snurrebasser (Det med knappen man ved
hjælp af sytråd kan få til at spinde mellem fingrene
- omtalt i kilde 14 side 17) har flere beslægtede varianter af
legetøj.
En gruppe legetøj som ofte er lavet på drejebænk
eller
anden maskinel vis, men som jeg også har ser børn i Afrika
lave selv af små runde nødder(frugter) fra Kasawaplanten, kapsler
el. skruelåg.
Her i vesten er det ikke svært at skaffe materialer
til div. snurreeffekter. Vi kan skaffe runde, låg, propper,
skiver,
dåser efter behov. Den nemmeste at lave snurretoppe af, er
store træperler, med blomsterpinde som akse, spidset eller
forsynet
med et rundt møbelsøm som omdrejningspunkt. Og den enkle
og fascinerende, såkaldte "tryllepropel" er heller ikke
svær.
Den består af en liste, hvis ende er forsynet med en
løstsiddende
propel, når listens ene kant, som er takket, stryges med en
genstand
bringer vibrationerne propellen i rotation
(Se
anvisninger afs. 17.23). Der kan laves
snurretoppe med snor-optræk,
"hånd-yoyoer" afs. 17.22,
og af træperler kan laves snurretoppe der slår
kolbøtter -"tippetopper", for de mere avancerede (Se
anvisninger
afs. 17.24)..
9 d: "Trille-vrk":
(Undergrupper af motorisk legetøj)
Køretøjer - biler, vogne, motorcykler mm. laves i
mange materialer, hvor af træ, ståltråd & blik er
de mest kendte. Men jeg har også set spændende
køretøjer
af pap, naturgrene, bambus, majsblade, cykelslange og såler
fra badesandaler til at lave hjul af. Det er ikke altid det
behøver
at ligne, bare det har hjul og kan kører. Mange af de andre
funktioner,
som lygter, motor, førerhus og rat er ofte udtrykt ved symboler.
En stor særgruppe inden for traditionelt
legetøj
er "trilleværk". De findes mangfoldige og fantasifulde
variationer
med lange styrestænger eller træksnore og Div. mekaniske
effekter.
Den simpleste grundform består af en akse med
to hjul forsynet med en lang styre-(skubbe)-stang (Styrestangen eller
træksnoren
er lang nok, til at man kan gå el. løbe oprejst).
(Se også
fotoserie
om forskellige trilleværk,
der er vedlagt som bilag)
Hjulene kan være naturmaterialer (runde
blomster-
eller frugt-stande), genbrugslåg, dåser, dele af batterier
eller formet af ståltråd. Denne grundform kan så
udvides
ved at tilføje div. figurer (dyr, mennesker,
køretøjer)
og gøres mere livagtig, ved hjælp af forskellige mekaniske
effekter, og/eller lydeffekter, drevet af aksen eller hjulenes
rotation.
- Eksempel på motorcykel af blik og cykelslange - (Se
anvisninger afs. 17.15).
Det mest kendte trillevrk, her i Vesten er nok den lille træ-and, der når den skubbes med sin lange
styrestang
klapre af sted med sine store, på hjulene løst monterede,
flade læder- el. gummi-fødder. Vi kender også en del
træk-legetøj (dyr el. køretøjer), som ved
deres
ucentrerede hjul tilføres vippende eller vuggende
bevægelser.
Der er efterhånden også mange danskere der kender de
små
pedaltrampende "cykelmænd", lavet af ståltråd og
stof,
fra Østafrika. Variationsmulighederne er sikkert lige så mangfoldige
som antallet
af mulige mekaniske udvekslingsprincipper: - Fugle/insekter der basker
med vingerne(med ståltråds-træk fra vinger til hjul)
- Folk der arbejder - Køretøjer & figurer med
skralde-,
klimte- & friktions-lydeffekt. - Snurrende propeller (kan
nemt
laves af to dåser/bøtter, èn placeret med lodret
akse
og vandret rotation, hvilende på èn vandret placeret, der
fungere som "tromle-hjul", det hele bygges over èt
gennemgående
tykt stykke ståltråd, som også fungerer som akser og
styrestang) Flere af de omtalte udgaver er vist i fotoserie der
er
vedlagt som bilag.
De simpleste udgaver kan laves af
børn fra 5
år
|
En plastflaske lodret og en film el. vitaminbøtte vandret
|
9 e:
Skalamodeller:
Denne gruppe adskiller sig, fra de ellers
beslægtede
kategorier af legetøj Køretøjer, dukker...,
Skibe...
& Flyvere..., ved ikke nødvendigvis at være
fremstillet
med brug for øjne (et skib kan måske ikke sejle, en flyver
ikke flyve, en dukke ikke bevæge sig eller hjul ikke dreje
rundt),
processen og den beståede udfordring ved at lave legetøjet
er bekræftelse nok. Derefter bliver det måske til
udstillingsgenstande,
samleobjekter eller destrueret under omstændigheder der ligner
krig
eller trafikuheld. Jeg har f.eks. flere gange set afrikanske
børn
bruge flere dage på at lave noget, der måske kun holder en
eftermiddag.
Skalamodeller er virkelig udfordrende at lave, det
kræver visse håndværksmæssige færdigheder
og en portion perfektionisme.
I denne gruppe kan det nemt blive en uendelig opremsning,
(som i Jørn Martin Steenhold katagorisering af legetøj -
kilde nr. 5 & 6), da hver udgave er unik og inspirationskilderne er
uendelige, som virkeligheden omkring os. Som eksempler på
ting
der også fremstilles med håndkraft i Den 3. Verden, kan man
nævne: Dukketøj, -huse og -inventar. Kunstfærdige
kopier
af .
div. køretøjer (cykler, motorcykler, busser og
div. bilmærker
lavet af ståltråd, blik, pap, bambus, bark el.
blade).
Skibe & både og Flyvere & helikoptere. Den eneste kategori hvor jeg ikke nævner nogle konkrete forslag, da der er rigelig inspiration omkring os i hverdagen, det er bare at gå i gang. Mulighederne er uendelige det er materialerne næsten også. Så der er heller ikke én patentløsning eller nogen særlig anbefalelsesværdig fremgangsmåden. For unge fra lo år og voksne
|
9 g: Lydeffekter (ustemte):
Lydeffekter er et varieret og
taknemmeligt emne for værkstedsaktiviteter med børn. Om
forældrene
og de efterfølgende pædagoger er enige med
værkstedslæren,
er spørgsmålet. Børnene er enige, fordi
der er en klar effekt, som resultat på deres anstrengelser, og
jeg
kan godt lide at lave lydeffekter med mindre børn, dels af samme
grund, men også fordi det både giver mulighed for at
afprøve
mange forskellige materiale, såvel som grundlæggende
arbejdsprocesser.
Nogle af de nemme
lydeffekter, er svingeffekterne:
Brummer("åndemaner"),
sving-harper og sving-fløjter (Se anvisningerne
- om svingfløjte
afs. 17.7) der giver lyd, ligesom
et riflet plastrør, når det svinges rundt. Brummere kan laves af lister med profil
som en lineal (snittet, høvlet eller filet), eller ved et
afskære
det ène hjørne. Svingharper, laves af post-elastikker som
spændes ud over et kors af pinde, lister, ispinde el.lign.
Svingfløjter,
kan laves af filmbøtter og små
medicin-plast-bøtter,
hvori der er udskåret et hul på ca. ½ x 3 cm.,
på langs. Alle tre omtalte effekter forsynes med en
sving-snor
af mellem 40 - 75 cm`s længde. Effekten forbedres
mærkbart,
hvis snoren bindes på en lille pind, der fungere som
håndtag
og armforlænger. En anden lille nem effekt er en "Kazoo" el.
"Freddy-Fræk-fløjte"
(Se
anvisninger afs. 17.4), som laves af et lille stykke el-rør
eller tyk tuschpen. Midt på røret laves et (stort)
hul
til munden, den ene ende af røret er åben, den anden
lukkes
med en membran (et "trommeskind" af et stykke fra en knitrende
plastpose,
fæstnet med elastik eller cykelslange).
Andre nemme effekter er den Australske "didjeridoo"
der kan
laves af PVC-rør, og en del rasle-effekter & perkussions (Se
ex. anvisninger afs. 17.5 &
17.6) - rangler, maracas,
tamburin,
bjælder, hvor der kan findes mange sjove, og mere eller
mindre
nemme, påfund verden over. Ikke mindst når det gælder
om, ideer til med vidt forskellige materialer &
fremgangsmåder,
at nå frem til den samme effekt.
At lave trommer er svrere end de fleste tror. Det krver mange krfter og strke materialer at lave gode langtidsholdbare trommer. Den bedste fremgangsmåde jeg kender, er den "metalringe-&-snore-opstramning" der bruges til de Vestafrikanske "djember" & "doon-doon. Kan laves af børn ned til 4 år
med voksenstøtte |
9
Instrumenter (evt. med fastelagte toner):
”Saxofon” & ”Trompet” lavet af el-rør & engangs-plastflasker. |
Noget af det nemmeste at lave er trompeter / horn (Se anvisninger afs. 17.3). De laves af (sodavands)-plast-flasker, savet over til en tragt, forsynes med et langt f.eks. fleksrør eller el-rør, fæstnet med tape, som i den frie ende smeltes (NB: dampe kan være giftige) og formes til tragtform over en rund genstand, som et trompet mundstykke. |
En overtonefløjte er nem
at lave af
elektrikerrør
(Se
anvisninger afs. 17.2) og det er et godt instrument for selv
små
børn, da det er fhv. nemt at få en spændende lyd
frem.
Det er heller ikke så svært at lave blad-blæsere -
klarinet,
saxofon, skalmeje - (Se anvisninger afs. 17.1)
af el-rør, tuchpenne og div. tragte. Brugte tuchpenne er i
øvrigt udmærkede til fløjter efter pile- &
hyldefløjte-princippet.
Marimba og xylofoner er også en varieret type, hvor der kan
arbejdes med mange materialer & konstruktioner.
For det er kun fantasien der
sætter grænser for
hvad
der kan laves i et godt og velforsynet værksted...
afs. 10
Afrikansk & dansk børne-fantasi
Tid til fordybelse er der nok af i Afrika. Det er ikke altid det dyrt indkøbte legetøj (- hvilket er yderst sjældent - på landet) der bruges mest tid på. Disse drenge brugte det meste af en dag på at udforske dette dæk, suppleret m. div. pinde, og hvad det gav af muligheder. Det fine legetøj på billedet blev slæbt med (som en slags trofæ el. statussymbol), men det blev ikke brugt. |
Selv om det tanzanianske hjemmelavede legetøj f.eks. ”kun” er lavet af pap, limet med naturlim (plantesaft) er det forbavsende holdbart og driftsikkert. |
... For flertallet af jordens
børn ... og unge
i
materielt fattige lande er det (modsat i Vesten) mængden af
værktøj
og de materialer, som de kan skaffe, der sætter grænsen for
hvad de kan lave. ...Fantasi & kreativitet (og tid) er der
tilgengæld
nok af.
Oftest har de afrikanske børn kun meget simpelt eller
slet intet værktøj (læs
også
om ”Værktøj”- afs.12.pkt. i). Alligevel er
det
fascinerende hvad de formår at frembringe.
Selvfølgelig
er resultatet ikke altid lige regulært, solidt og finslebet i
kanterne
("børnesikret" som vi ville kalde det). Men ideen,
konstruktionen
og funktionen er oftest klar og driftsikker.
Børn i Tanzania er efter mine observationer (fra
studierejse
1987, 95 & 96) meget bedre end danske børn til at lave
legetøj,
der er langtidsholdbart og som virkelig kan tåle brug &
slitage,
og de er meget bedre til af fordybe sig. De kan beskæftige
sig med nogle få genstande i timevis, som så til
gengæld
bliver afprøvet på alle måder - se foto ovenfor.
En flyver af mælkekarton - Kan det være mere dansk ? |
Danske børn virker mere fabulerende og fanden-i-voldsk -urealistiske i deres konstruktioner. Afrikanske børn virker bedre til at lave noget hvor materialernes styrke og beskaffenhed er bedre afstemte, og hvor konstruktionen & div. mekaniske effekter faktisk afslører en del ”faglig” kendskab & erfaring, som gør at det virker habilt. Danske børn er mere tilbøjelig til at give sig i kast med ukendte materialer & processer, hvorfor de også oftere kommer ”ud på tynd is”. Men de lærer det hurtigt, når de får muligheden for at gøre sig erfaringer. |
Udfordringen og det lærerige i
U-landslegetøj
ligger i lige så høj grad i, hvordan man opnår sit
mål,
med de midler der nu er tilgængelige, som hvordan man får
det
til at virke, såvel som de nye muligheder og ideer der kan findes
på ved at, dekorere eller kombinere
effekter.
--- Det er ikke er mit indtryk, at det enkelte barn i Tanzania, eller i et givent lokalområde i Den 3. Verden, vrimler med utallige fantasifulde påfund. Det ser mere ud, som at hvert område har deres lokale traditioner for bestemte typer legetøj (bestemt af naturforhold og kulturelle & |
Danske handskedukker med fyld af vat. |
Disse lokalkendte legetøjseffekter er så til gengld, gennemprøvede med utallige materialer og variationsmuligheder. Det er bl.a. heri den kreative fantasi-rigdom ligger.
Og det er så
først når ideer fra
alle
Verdenshjørner samles, at det kan virke overvældende. Det
er det også ... Jeg skraber stadig kun overfladen efter
flere
års indsamling & selvstudie.
Selv afrikanere kan blive forundret når de ser
en hel samling af traditionelt legetøj
- selv når det kommer fra deres eget område.
afs.11 Legetøjsvrksted i danske børneinstitutioner
11 .1: Hvorfor er det
så svært ?
At lav en værksteds aktivitet med hjemmelavet
legetøj
i en børneinstitution, er tilsyneladende ikke nemt, synes
mange af Danmarks pædagoger. Det behøver der ikke nogle
videnskabelig
undersøgelse til at konkludere. Jeg ved det fra selvsyn i
de utallige institutioner jeg har besøgt med mit
freelancearbejde.
Men det er også noget alle og enhver kan konstatere ved et kik
på
den nærmeste børnehave - børnene leger for
det
meste med indkøbt legetøj - slidstærkt &
børnesikkert.
Jeg har også observeret at nogle fritidshjem &
SFO´er (ex. deciderede byggelegepladser) er meget bedre til at
inddrage
værkstedsaktiviteter og børnenes egen kreativitet, de
skyldes
naturlig vis den ældre målgruppe. Men mange kan, efter min
mening, stadig lærer mere.
Der er nogle steder hvor det, pga. de praktiske forhold,
nærmest vil være umuligt med et værksted - Nogle af
de
forhold man byder børn i institutioner i Danmark, er efter min
mening
klart begrænsende for deres udvikling, og det bør laves om
- Men det er ikke hele forklaringen, da jeg også har set mange
steder
med gode muligheder der bare ikke bliver udnyttet. ”Hvor mange
børnehaver
har ikke et værksted som meget sjældent benyttes, eller
bruges
som depot ?”.
Jeg mener at det
først og fremmest har
menneskelige
årsager:
1) En lang tradition for didaktisk (pædagogisk) legetøj
i institutionsverdnen;
2) Et (af det kommercielle marked) kunstigt opskruet
forventnings-niveau;
3) En modstand mod aktiviteter der, på nogen måder, kan
volde skade;
4) Den enkelte pædagogiske medarbejders kompetence &
engagement;
5) Personaleressourcer - dvs. normeringer &
forståelse fra kollegaer.
6) Og sidst men ikke mindst, kønsfordeling i personalegruppen.
Jeg har været med til at lave åbne
flere værksteds
tilbud for børn & unge, pga. børn der bare savede, hamrede, borede & byggede af hjertens lyst. |
Ad. 2) At danske børn har store forventninger til hvad legetøj kan, troede jeg også før i tiden. Men efter at have lavet mange forskellige projekter med værksted & legetøj, under forskellige forhold og med alle aldersgrupper er jeg kommet frem til, at der netop i den Traditionelle Folkelige kultur er rigelig med underfundige ideer til hjemmelavet legetøj der kan fascinere enhver dansker. Det er legetøj som også kan fremstilles af børn & unge med en smule støtte fra voksne eller ældre unge. Jeg har erfaret at, når børn & unge først får mulighed for at fordybe sig og komme helt ind i emnets mange muligheder, er de næsten ikke til at løsrive. Der er tilsyneladende et eksistentiel behov, for at forme materialer, sætte dem sammen og få det til at virke - en livsnødvendig bekræftelse.
Ad. 3) Igen med egne erfaringer som grundlag, vil jeg tillade mig at mene, at faren ved farligt vrktøj & legetøj, er helt overdrevet og taget ud af proportion. Jeg vil anslå at jeg har afholdt vrkstedsprojekter med mange 1000 børn, og jeg vil væde på at vi endnu ikke har brugt en pakke plaster. De fleste tilfælde jeg kan komme i tanke om, har været voksne hjælpere der har skåret sig i fingeren, De alvorligste tilfælde jeg husker, er èn der trådte på et gammelt søm, èn der savede sig i fingeren, fordi han havde fået for stor en sav. Hvor imod jeg dagligt i mit øvrige pædagogiske arbejde og med egne børn, oftere oplever mere alvorlige situationer, hvor der ellers ikke var noget særligt at være på vagt over for - når treårige børn støder sammen på cykel eller i boldspil og falder på fliser - Det giver alvorligere skader, end hvad jeg normalt ser ved værkstedsaktiviteter. For mig at se er det netop i legen, man lærer at beherske det farlige, det dynamiske, det overraskende, det udfordrende
- ”Hvorfor er der oftest problemer
med
drenge i institutioner ?” - Jeg er ikke i tvivl om svaret. Når de
får lov til at bruge krfter og opleve dynamik bliver der mere rolige &
accepterende i andre situationer. En synergi-effekt.
Men det kan absolut være en god ide at inddrage & snakke
med forældrene før under sådanne projekter, for at
der
bliver fulgt op på tingene, så det kan leve videre i
børnenes
livsverden uden unødige konflikter.
NB: Læs også de tre næste afsnit: -
Voksenstøtte,
- Farlige aktiviteter & -
Særlige sikkerhedshensyn.
Ad. 4) Jeg mener at den
pædagogiske verden burde
gå
mere ”ud i marken” med børnene, og når der skal findes
faglig
inspiration, bruge flere ideer fra den virkelige verden & egen
barndom.
Der findes meget litteratur med værkstedsideer til
brug i institutioner. Det er godt nok ikke alle bøger der er
lige
gode. Mange aktivitetsforslag er så børnevenlige at
de ligefrem bliver kedelige, fordi de hovedsagelig benytter sig af ex.
karton, saks & lim, som der til daglig er så rigeligt af i
institutionsverdnen
- Danske børn vil også gerne have lov til at save, hamre,
bore, snitte & høvle. Eller også er det bøger
med
værkstedsforslag til ”etniske” emneaktiviteter, der er så
specifikt
tilknyttet èn bestemt kultur, at det ikke siger danske
børn
så meget. (se. evt. min
litteraturgennemgang,
afs. 16 ) Alligevel er det min erfaring at de fleste
bøger
om emnet, trods alt indeholder et par brugbare ideer.
Men jeg må indrømme at jeg selv har måtte skimme mange bøger for at
samle et rimeligt udvalg
af værkstedsaktiviteter at tilbyde, og har alligevel alligevel måtte
anvende en stor del af eget første-hånds-indsamlet materiale. Det er da også netop
til
afhjælpning af dette problem, at denne samling af
værkstedsforslag
skal ses - For at give pædagogen bedre kompetencer til
værkstedsaktiviteter.
Men det er nu også min erfaring, at manglende
engagement
hos det pædagogiske personale er et problem. Mange
pædagoger
lider af kaos-angst, og manglende tiltro til egne evner. Der til
har jeg et par ting at sige: For det første: Kast
jer ud i det - Vores børn har brug for, ja nærmest ret
til,
de oplevelser. For det andet - ansæt nogle flere mænd
(apropos
- det forvendes at mandlige pædagoger kan sy & lave mad,
forventes
det også at kvindelige pædagoger kan save og hammere ? ...
og gør de det ?).
For det tredje vil jeg pointere at det slet ikke behøver at
være så svært. Bare det at få lov til at
slå tøm i en træstub eller at save eller bore i en
træklods,
har de lige så stort behov for, og kan få lige så
meget
tid til at gå med, som at snitte i en pind. Og den voksne
der
giver dem muligheden vil blive forgudet - prøv det, jeg ved det
af erfaring.
e) Ang. personale politik & normering, er man tilbøjelig
til at give bolden videre til kommunen, og sige ”det er samfundets skyld”.. Men samfundet er også dig &
mig.
Det er os - personale & ikke mindst forældre, der i
samarbejde
må stille krav over for de bevilligende myndigheder. Men
det
kan jo være svært at kræve mere personale, hvis det
der
er tilbringer det meste af tiden på hjørnet af sandkassen
begravet i kaffeslabberas og internt fnidder. Min erfaring er at,
det er først når man begynder at gøre noget, at man
får de bevilligende i tale, og så er det oftest et mindre
problem
at få forældrene med. Og det er overhovedet ikke et problem
at få børnene med. De elsker når der sker noget og det
reducere konfligt-niveauet.
Jeg har gentagende gange erfaret, at når
der laves aktiviteter med et bredt spekter af spændende
udfoldelsesmuligheder
(i modsætning til underholdning - der ofte opskruer
forventningsniveauet)
- selv med få ressourcer - så er det i sidste ende mindre
energi,
der skal investeres i børnene, for at opnå en harmonisk
atmosfærer.
Der er ikke så meget modvilje, pylrer, skader og negativ energi,
de klarer en masse selv. Specielt de anviste aktivitetsforslag er gode
til - og fungere også bedre - hvis der er børn & unge
i forskellige aldre som kan hjælpe hinanden. Det plejer ikke at
være
svært, de vil gerne vise det, når de kan - Det er
også
sådan det fungerer i Den 3. Verden hvor mange af ideerne kommer
fra.
Mht. mænd i småbørneinstitutioner er
det et stort problem. Den kvindelige omsorgs-psyke har taget
patent
på institutionsarbejdet, især i børnehaver &
skolesystemet.
Det er kvindelige normer & sysler der er i højsæde.
Drengenes
behov for dynamik, grænsesøgning, spænding &
fysiske
udfoldelser passer ikke i de fysiske rammer, skemaplanlægning,
boglige
og stillesiddende aktiviteter. Der er for lidt af det som
Jørn
Martin Steenholdt (i bogen ”Det Legende Spil” med Roger Caillois`
ord) betegner som paidia (larm, latter & tumult) og for meget Ludus
(koncentration & vedholdenhed) - Kilde nr. 9 side 61. Det er derfor
det oftest er drengene, der er problemer med i børnehave & skole.
Debat om forhold vedrørende drenges udvikling &
trivsel i institutioner er ikke ny. Det er bl.a. behandlet af proff.
Gidion
Slotnik i bogen ”De Stakkels Drenge”, hvor han argumenterer for at
drenge,
af biologiske årsager har andre fysiske & psykisk
udviklingsforløb,
og dermed andre behov & evner end pigerne. Drengene kommer oftere
til
skade.
Derfor ansæt nogle flere mænd i
børneinstitutionerne,
drengene kan lide det. - Se hvordan de sværmer omkring (hvis de
ellers
får lov), når der kommer håndværkere eller
havemænd.
Drengene har brug for nogle forbilleder, der laver noget der kommer dem
ved - ”Hvorfor er der ikke flere sæbekassebiler i danske
institutioner.
?”
Se også bilag med
projektbeskrivelser og fotoserie fra
projekter
med værkstedstilbud & oplevelsesrum.
AFS. 12 PRAKTISKE ANVISNINGER & TIPS
Her følger nogle
praktiske anvisninger og tips
til
at bruge traditionelt legetøj & værkstedsaktiviteter i
danske institutioner & skoler.
Uddybning og forklaring af
anvendte begreber, praksis og div.
værkstedstips
til brug af samlingen af instruktionstegninger
til fremstilling at traditionelt legetøj
12 a: Navn på
legetøjet:
Kært barn har mange navne. Det er ofte tilfældigheder der
bestemmer hvad vi kalder de enkelte legeeffekter - Navnene på
legetøj
skifter al efter kultur, sted, tid og personlig indfaldsvinkel.
(Læs også om kategorisering,
i afsnit 8d )
Jeg vil i mine instruktionstegninger kun betegne
& beskæftige mig med grundformen -
variationsmulighederne
vil kun omtales sekundært.
…(Søg derfor under forskellige betegnelser, hvis du leder
efter noget bestemt).
12 b:
Inddeling i emner, hoved- & undergrupper:
…For overhovedet at kunne navngive min samling blev jeg nød
til at lave en emne inddeling i nogle hovedgrupper (ex. Lydeffekter
&
instrumenter) og undergrupperne (ex. blæseinstrumenter),
hvorunder
den endelige specifikation med konkrete navne kommer - F.eks.: -
Bladblæser
(Skalmejs, klarinet saxofon) eller - Horn (lur, trompet)
12 c: Grundform &
variationer:
Jeg har også valgt at nøjes med at beskrive grundformerne
- de konstruktions- & effektmæssige grundprincipper.
Jeg vil for eksempel mht. til bladblæsere, ikke gå
ind i hver enkel variant med en beskrivelse af deres forskelle &
ligheder
- Klarinet, saxofon, skalmeje vil blive beskrevet samlet under
overskriften
bladblæsere. Så er det op til den enkelte selv at variere
konstruktionen,
materialer, størrelsesforhold og ikke mindst dekoration.
Så
det bliver til dét man vil – det ender måske med at blive
til noget helt 4.
Det vil også sige at de fleste af de viste
eksempler og deres størrelsesforhold, meget vel kan laves i helt
andre udgaver - i nogen tilfælde med godt el. måske bedre
resultat
- i andre med katastrofal virkning, selv om at ændringerne syntes
små (da det i mange tilfælde èr mekanik og akustik
vi
har med at gøre). Det anviste fremgangsmåder,
størrelser,
dimensioner & udformninger er blåt nogle gode forslag til en
forhåbentlig vellykkede proces & resultat. Der er også
andre måder & udformninger ...prøv jer frem !
(Se også afs.12e: ”Virker
det nu også”.)
12 d:
Voksenstøtte:
Nå noget kan laves af børn med voksenstøtte, vil
det sige at de selv kan lave det meste af processen efter instruktion
af
en voksen, eller af et ældre barn (som det oftest ville have
været
i Den 3. Verden), men at der kan være enkelte processer, som
barnet
ikke har kræfter, motorik til at udfører, eller som
der, af sikkerhedsgrunde, bør være voksen der
udfører
(ex. brug af skarpe knive el. ild).
Ved en målrettet, men
begrænset
indsats fra en voksen - plus en god forberedelse - er der faktisk mange
slags legetøj, der kan laves med børnehavebørn
12 e: Virker det
nu også:
Man skal være forberedt på at der ofte skal laves flere
eksemplarer, i lidt forskellige udgaver, før man finder den form
man bedst kan få til at fungere. Der kan ind imellem
være
små variationer i konstruktion & materialebeskaffenhed, som
har
stor indflydelse på det færdige resultat, især mht.
instrumenter.
Hvis man har ansvaret (som pædagog
el. lign.) for at formidle de viste legetøjsforslag, til en
gruppe
børn eller unge inden for rammerne af et afgrænset projekt
– vil jeg absolut anbefale at man først selv laver nogle udvalgt
eksemplarer, med nøjagtig samme materialer &
værktøj,
som man også skal benytte til selve projektet - hvis man ikke
skal
skuffe nogen eller få ubehagelige overraskelser.
12 f: Når man saver
i plast:
Oftest er det bedst er at bruge en skærekasse og en nedstryger.
Når det skal spændes fast i en
skruestik,
kan det ofte være så blødt at det slet ikke sidder
fast,
blot giver efter og bliver trykket ud af form eller
flækker.
Det bedste er hvis man kan fylde noget træ inden i, som man kan
spænde
mod det, det næstbedste er at hjælpe på fastholdelsen
i skruestikken med kraftig elastik – post-elastik el. cykelslangeog støtte
med hånden når der saves.
Man kan også skære i plast, men der
skal være godt hold på det, da kniven kan opfører
sig
noget uberegnelig.
12 g: Når snor
skal gennem små huller:
...så flosser det ofte. Et trek er at dyppe enden af snoren
i lidt stearin, og mens det er varmt, at skynde sig at samle/forme
enden
i en lille spids. Det kan også være en hjælp for
små
& usikre fingre - eller for store... styret af et uklart blik - at
bruge en hækle- (eller rya)-nål til at trække snore
igennem
små huller.
12 h: Når der
skal arbejdes i cykelslange:
Cykelslangen er et undervurderet materiale her i Vesten.
Det er unikt til at binde med. Med snor er det oftest den
strammeste
omvikling der bære hele sammenbindingen, og nå først
en snor er knækker er det i sidste ende et spørgsmål
om tid før, selv nok så mange omviklinger er blevet
løse.
Sådan er det ikke med cykelslange. Alle
omviklinger
strammer til (hvis de ellers er lavet stramt nok) og deles om at holde
presset. Med cykelslange er der heller ikke så meget
arbejde
med at hæfte ende, lukke af & binde knuder. Hvis den
løse
ende blåt føres ind under én enkelt af de tidligere
omviklinger, én enkelt gang, så er det nok.
Når cykelslange skal skæres i strimler,
kan det være en god hjælp at være to personer. En
person
holder f.eks. sakse eller kniv (som skal være skarp) i den
ene hånd
og det der skal blive til strimlen med den anden hånd. Inden lnge vil man få gavn af at en anden person
holder den fjerneste ende af cykelslangen med et let trk, og måske
også
at den del af cykelslangen, der klippes fra.
Hvis cykelslangen skal bruges til en bevikling der skal
være stærk eller som skal strammes helt ud, er det vigtigt at den
klippes i ét langt og jvnt snit, uden hakker - Det kan give svage punkter som
springer op når der kommer styrke i strkket.
12 i: Vrktøj:
I mine anvisninger indgår en hel del værktøj, som
(al efter omstændighederne) godt kan undværes.
Meget af det viste legetøj, har jeg set børn
i Tanzania fremstille helt uden eller med et minimum af
værktøj.
Som kniv benyttes ofte et skarpslebet stykke blik, med en
bevikling
af snor, ledning eller cykelslange som håndtage. Huller i
træ
brændes med en opvarmet cykel-eger. Som hammer bruges en
sten,
der også bruges til at banke blik & ståltråd
så
tyndt, at det kan knækkes. Blik bliver hugget ud, med et
søm,
der bruges som en dorn – hul for hul med få millimeters
mellemrum.
En noget så hjælpsom ting som en skruestik, kommer
tanzaniske
børn ikke i nærheden af.
Men livet i Afrika & Den 3. Verden er anderledes end
i Danmark & den industrialiserede verden. I Den 3. Verden har
de bedre mulighed for at give en hånd med – Søskende,
familie
& venner i mange alderstrin hjælper på kryds &
tværs
med hinandens projekter. Alle generationerne lever tæt sammen det
meste af dagen, og har generelt set mere tid til det hele – også
til at lave legetøj, selvom det kræver mange hænder
i lang tid.
Det er ikke virkeligheden i den industrialiserede verden.
Den kendetegner sig ved lige de modsatte omstændigheder.
- Der er til daglig kun få ældre personer til at
tage sig af børnene. I institutionerne er det fhv. mange
børn
til få voksne, og der er ikke stor kontakt på tværs
af
årgangene – Det giver i sidste ende færre muligheder for
opmærksomhed
& hjælp til det enkelte barn. Derfor vil det medføre
alvorlige
ulykker, hvis ”Vestlige” børneinstitutioner uden videre
overførte
afrikanske holdninger til hvad der er børnesikker legetøj
og værktøj.
Det medføre at skarpe genstande & ild
holdes borte fra børnene. - Der benyttes skruestik i stedet for
en ”ven til at holde”.- – Og hvis vestlige børn skal
bygge,
bliver det med præfabrikeret LEGO el.lign., det giver ikke
savsmuld
på gulvet & ømme fingre.
Der er i Vesten også kun ganske få personer
(forbilleder) som kan vise værktøj i brug, og ikke mange
situationer
hvor børnene kan se & lære hvordan
værktøj
bliver brugt – Forældre, lærer & pædagog benytter
sig af præfabrikat & smid-væk-kultur, og til daglig
holdes
børnene væk fra håndværkere & manuelle
arbejdspladser.
- Så, de fleste danske børn har ikke
værkstedserfaring
(og for øvrigt heller ikke tålmodighed) nok til at lave
legetøj
uden mange hjælpemidler.
... Derfor har jeg foreslået værktøj
som streng taget ikke er nødvendigt., men som kan være en
god hjælp, hvis man skal tage sig af mange børn på
en
gang. For derved at gøre det nemmere af benytte forslagne til
værkstedsaktiviteter
i danske institutioner.
En anden grund til, at der er
foreslået så meget værktøj, er at det derved
gør
det muligt for selv små børn at være med. F.eks. kan
en fil, lave meget af det, som ellers laves med kniv;
Hæklenåle
& nåle gør det nemmere at få snore gennem
små
huller; Div. støtte-anordninger kan gøre det muligt for
selv
små børn at save & bore.
12 j:
Grundregler ved vrkstedsaktiviteter:
12 k: Farlige aktiviteter og srlige
sikkerhedshensyn:
Værkstedsaktiviteter er ifølge sagens natur
farlige - sav, kniv, hammer mfl. kan alle bruges til at lave
store
ulykker. Men det er ting der er omkring os i vores hverdag og det
er ikke ved at blive isoleret fra det, at vi lærer at
håndtere
det farlige. -”Det er kun ved at gå op til Helvedsgabet, at
man kan lærer, at tage sig i agt” - Som Ronja
Røverdatter
fra Astrid Lindgrens roman af samme navn, kunne have sagt det.
Hun
udtrykker det som alle børn instinktivt godt ved.
Sådan
er det også med legetøj, der må gerne være
lidt
spænding og udfordring. ”- Går det nu godt ? - Kan
man
nu styre det ? …og så …Ohhh !!” når det så lykkedes.
Denne samling af forslag til legetøj man selv kan lave
indeholder
også eksempler på ting, der , hvis nogle er uheldige, eller
det bliver brugt forkert uden omtanke og på forkerte
steder,
godt kan forvolde skade. Mange af disse legeeffekter egner sig
bedst
udendøre & til forhold med god plads, da mange af tingene
medfører
bevægelse, fart, støj. Det er eksempler på,
hvad
børn Jorden rundt synes er sejt. Noget af legetøjet
skal man også være sej for at lave og ikke mindst bruge
rigtigt.
Derfor er det også bedst at mindre børn får
hjælp
fra ældre personer – forældre, pædagoger eller
ældre
(ansvarlige) søskende, og at man følger de anbefalinger
af
aldersgrupper & evt. voksenstøtte, der er angivet under de
enkelte
beskrivelser.
(Læs også Bemærkninger ang. børn &
våben i afs. 17.13 )
- OBS -
|
afs. 13
Motivation af børn & unge:
Når man som medarbejder gerne vil begynde
værkstedsaktiviteter,
kan man måske synes det er svært at finde en indfalds
vinkel
som vil motivere bredest muligt blandt børnene. Det er nu ikke
sikkert
at det lige her og nu er alle i en børnegruppe der vil have
behov
for værkstedsaktiviteter. Men det skal jo heller ikke ende
med, at det kun er ”Svend & Karl-Oskar, der
altid
bare vil lave deres træskibe, og så lille Per, der kan
bruge
en hel dag på stå at save i en klods”. - Eller
hvorfor
ikke, det kan måske ende med en succesoplevelse, de tre drenge
vil
bærer med sig resten af deres liv. Men jeg ved at det også kan lade sig gøre med en langt større effekt, og at det slet ikke behøver være et problem at gøre danske børn interesseret i legetøj de selv kan være med til at lave. Men det er min erfaring (fra både institutions- & freelancearbejde) at det i institutioner og med ældre børn, godt kan betale sig at gå lidt taktisk til værks. Det er vigtigt med bredde, helhed & sammenhæng. Der skal så mange som mulige processer, kompetencer og intelligenser med. |
|
- et bredt emne - og stort udvalg af materialer og muligheder er værkstedsaktiviteter ikke kun en drengebeskæftigelse. Mange piger elsker at lave ting - og det er ikke kun dukker & dukkehusmøbler. |
Men for mange løsrevne
input & aktiviteter,
på
den voksnes ”komando”, som ikke tangere noget børnene kender
eller
kan leve sig ind i, er ikke motiverende - ”Nu skal Per, Susanne
&
Henrik med Svend-Ole over i værkstedet, og lave en afrikansk
ståltrådscykel
eller en bold fra bedstemors tid” - Se det går jo
ikke.
”Hvorfor skal vi nu det, vi vil meget hellere ...!” - vil
børnene
sige. Det vil måske virke i nogle tilfælde men ikke i
alle.
Så er det den voksne & ikke børnene der har et problem
Jeg vil anbefale at man starter værkstedsprojekter
med nogle særlige begivenheder eller emner. Det kan
være
”Legedage” man kan tage på museer og besøge særlige
legepladser eller steder med relation til et bestemt emne (gml. dage,
Afrika,
indianere, genbrug, instrumenter & lyd eller ”bare”
legetøj);
Man kan skaffe bøger, film & musik om emnet; lave dramatik,
udklædning eller dans relateret til emnet. Legetøjs-
& værkstedsaktiviteter kan så indgå som en
naturlig
del at dette emne, som det også gør i det samfund hvor
inspirationen
kommer fra.
Børnenes leg i Den 3. Verden (hvor traditionelt
legetøj
stadig bruges) indgår som en del af deres hverdag, materialer,
arbejds-
& værkstedsprocesser er et produkt af deres
virkelighed.
For børn i Tanzania er det f.eks. naturligt at lege med
våben.
Fordi en del af deres arbejdsopgaver er, at holde fugle væk fra
afgrøderne
- det gør de med slangebøsser & stenslynger.
Når
sådanne
baggrundshistorier følger med, er der større chance for
en
positiv reaktion, hvis man f.eks. i en dansk skoleklasse,
foreslår
at der skal laves slangebøsser, og at man, vel at mærke,
derefter
også kunne tilbyde at de kunne skyde med dem. Så det
også
får en plads i de danske børns verden.
Jeg har lavet en del
projekter hvori jeg har inddraget
traditionelt legetøj, som har fået en overvældende
modtagelse,
som viser mig at det trods svære ods også kan anvendes i
DK.
Jeg ved at det ikke er noget alle sådan bare lige
kan udføre i deres pædagogiske arbejde - bl.a. fordi det
bygger
på en meget stor samling legetøj & foto, som jeg flere
gange har været i Østafrika for at indsamle - og fordi det
er essensen af mange års selvstudier og erfaringer fra formidling af det
indsamlede materiale & erfaringer til børn & voksne. Det må
også
lige pointere, at der til nogle af de i det følgende omtalte arrangementerne har
stået et helt team bag, jeg har vret projektmager, og har haft
kollegaer
& hjælpere med ved udførelsen. Jeg har lavet store
spektakulære oplevelsesrum som f.eks. en AFRIKANSK STRÅHYTTE med
udstilling,
legetøjsværksted, legehjørne, fortælling
&
dans fra Afrika, bl.a. for
Forum, Images of Africa, foreninger &
sommerlejre
med tusindvis af børn. Men jeg har også lavet
projekter i
børneinstitutioner med traditionelt legetøj &
værkstedsaktiviteter,
både som freelance igangsætter her & der, og fast i
samme
institution gennem en årrække.
Der har jeg både være taget et fast ugentligt
værkstedstilbud,
og jeg har brugt traditionelt legetøj i forbindelse med flere
temaaktiviteter.
Og det har aldrig, i nogen af de omtalte projekter, været et problem at gøre børn & unge interesserede ...når de først har fået en fyldestgørende præsentation af mulighederne. Og det er ofte her den hænger, hvis det ikke "funker" - At børnene ikke ved det foregår, eller at der ikke får en engageret introduktion eller varieret udvalg af aktivitetsmuligheder - og dét afhnger meget af omgivelserne, kollegerne, forldrene og hvad børnene hører fra hinanden. . Jeg ved lægger bilag med fotoserier, nogle
projektbeskrivelser
& udtalelser, da nogen måske kan blive inspireret (til at
bruge
egne erfaringer til lignende projekter) og for at dokumentere at det
hele
ikke bare er ren retorik. |
legetøj & hyggehjørne...! |
afs. 14: Forslag til motoriske lege med eksempler fra de anviste forslag: Jeg har før haft gode erfaringer med at dele børn & unge af aldersgrupper op i blande grupper, hvor grupperne skulde samarbejde internt, men konkurrer mod andre grupper. Opgaverne bestod af motorisk legetøj - øvelser & lege som krævede behændighed, præcision, rytme og samarbejde, udformet så der var brug for mange forskellige færdigheder, så der sandsynligvis var noget alle var gode til. Nogle skulle man samarbejde om, et vist antal personer (f.eks. skulle snurrebassen gives videre til min. tre personer uden at gå i stå. Den andet steds beskrevne Hoppende Tudse skulle lykkedes for tre pers. i rap). |
alligevel brugt en del tid på. |
afs. 15 Forslag til temaoverskrifter for
legetøjs-
& værkstedsprojekter: Jeg benyttet min samling af traditionel legetøj under følgende forskellige temaoverskrifter & indfaldsvinkler:
|
Nogen gange er det rart at |
afs. 16
Litteratur om traditionelt legetøj:
Jeg har studeret en del bøger med det formål at finde gode
vrkstedsforslag med traditionelt legetøj som kan bruges i pdagogisk arbejde i
børneinstitutioner & skole. Det er faktisk ikke så lidt der er skrevet, hvis
emnet bredes ud til at omhandle legetøj generelt set. Eller hvis det handler om
almindelig hobbybetonet vrkstedsaktiviteter er udvalget lige frem enormt. Men
hvis emnet indskrnket til traditionelt folkeligt - ikke kommercielt legetøj,
skrumper det meget ind. Og når der også skal tages højde for aldersgruppens
formåen, mulighederne i de institutionelle & økonomiske rammer og børnenes
motivation, så er der oftest kun et par ideer i hver bog der er praktisk
anvendelige i den konkrete virkelighed, selv om at de ellers kan vre gode &
inspirerende bøger. Der bliver isr i teoretiske bøger skrevet en
del, om hvad der er godt for børnene & hvorfor. - Men jeg synes at hele aspektet
ved at fremskaffelse af materiale, fremstille det, og det deraf følgende samspil
med omgivelserne er ikke er srlig godt beskrevet. Generelt kan der skrives
meget om hvor kreative børn kan vre med en pind, men det er der ingen grund til
at skrive om. Dét er de jo netop bedre til end
os voksne. Jeg har erfaret at børnene selv er utroligt
gode
til at opsøge deres behov, hvis de ellers får muligheden -
og det er oftest den mest problematiske del. De er lige sådan
forbavsende
gode til at se hvad de magter, hvis de ellers får lov. Derfor er
det bedste de voksne kan gøre, at vise børnene nogle
forbilleder,
derefter ”slippe dem løs”, og så følge
børnenes
snor og at forsøge støtte dem med engagement.
Følgende er på ingen måder et
forsøg
på at lave en generel anmeldelse af de nævnte bøgers
kvalitet. Kun at give dem et par ord med på vejen, med
hensyn
til deres anvendelighed som inspiration til værksteds- og
legeaktiviteter.
Jeg nvner her i det følgende nogle bøger
med kommentarer mht. deres praktiske anvendelighed til
legetøjsfremstilling - Det er på ingen måder et forsøg på at lave en
anmeldelse af de nvnte bøgers generelle kvalitet.
Kun at give dem et par ord med på vejen, specifikt med hensyn
til deres anvendelighed
som inspiration til værksteds- og legeaktiviteter i skoler &
institutioner.
(De er ikke identisk med min kildefortegnelse,
da jeg i denne rapport ikke bruger materiale fra alle de her
omtalt bøger.)
Afs. 17 Værkstedsinstruktioner skal printes separat
Link til Instruktionstegninger:
(som word-fil)
Lydeffekter:
blad-blaesr
flojde-overtone
horn
kazoo
rasler-kapsel
rasler-maracas
svingflojte
svingharpe
svingtrae
Motorik:
hoppende.tudse
plastpose-bold
roer-slange-boesse
trillebaand
trillevaerk-motorcyk
Dukke:
dansdukke
kolboette-akrobat
snurreeff:
trylle-propel
tippetop
snurretop
Institutions-verdenen og de mange intelligenser
Når jeg ser på
de muligheder der er for at
opsøge viden og ideer til hvordan man bruger traditionel
legetøj,
ikke mindst i det pædagogiske arbejde, kan jeg godt se en
af
grundende til at det ikke benyttes så meget. Der er mange
generelle,
nostalgiske og teoretiske betragtninger om legekultur &
legetøj,
men de når ikke langt ud af studere-kammeret, når det
gælder
praktiske råd.
Men jeg har forsøgt at vise at der i den folkelige
traditionelle kultur - almindelige menneskers ustoppelige kreativitet -
der er en masse erfaringer som virkelig ”holder" - i flere betydninger.
Man har gennem generationer lavet ting af hvad der nu var for
hånden,
også legetøj. Og de bedste ideer er gået
videre
til de yngre søskende & næste generationer. Det er
dér børnenes virkelige ”leg & læring” foregår
- ”livets læring”. Det er i konstruktionen af legeredskaber
& "Storm-P-maskiner", at de lærer om materialer &
teknikker; - det er omkring de små lege &
spil,
i gården, på vejen, at de lærer de sociale regler; -
det
er i konkurrence & udfordrings-lyst sammen med kammeraterne,
at de
udvikler
deres selverkendelse, fysik, motorik & rummelige orientering; - det er i sanglege & remser der
eksperimenteres med
musikken & rytmen. - Det er i legen at de udforsker
materialet, naturen, rummet, samspillet, samfundet & verdens muligheder - Det er i legens
værksted at fantasi & praksis mødes, hvorved store dele af
deres personlighed dannes.
Men nu om dage er, meget tæt på, 100
% af den tid børnene før havde i deres egne rum, flyttet
ind i institutioner, med faste skemaer, millimeter-demokrati, voksen-overvågning
og værst af alt - Vores "ALDERS-APARTHEIT". Vi holder de
forskellige aldersgrupper adskilt. Derved overskærer vi den traditionelle (børne)kulturs
livline
- legene bliver nu ikke længere givet videre til de yngre
generationer.
Det ved alle pædagoger.
Men jeg synes ikke samfundet generelt tænker
særlig
meget over, hvor stor ansvar der i den forbindelse ligger på
pædagogen.
Det bliver al for ofte gjort til et spørgsmål om sikkerhed
& omsorg, og så smider man det, der skulle gøre
børnene stærke, ud med badevandet. I stedet for at give
børnene
nogle oplevelser pakker man dem ind. Oplevelser vil sandsynligvis
giver de små nogle flere skrammer i begyndelsen, men det
giver
med sikkerhed nogle mere robuste & selvbevidste liv som voksen.
”Men
det er da mere besværligt & risikabelt, hvis børnene
må
have skarpe genstande, farve, sod & skidt der sviner” - og hvis
børnene
så også skal blandes sammen, store & små,
så
bliver det for svært at styre - behandles forskelligt, men
alligevel
samlet - det kan en institution ikke finde ud af.
- Men det kan ”Livsverdenen”. I den ”virkelige”
verden er (var) generationerne blandet. Forskellige art & niveauer
af kompetencer er vævet sammen, med mulighed for alternative
kombinationer
og tilpasninger til nye forhold. Institutionerne er en del af det
Jürgen Habermas kalder ”Systemverden”, som lider af det
Max
Weber betegner som "Modernitetens Jernbur...”, bemandet af ”Specialister
uden ånd...”.
Det er ikke fordi at institutionspersonale er dårligere
end andre mennesker, men det er mange personer / roller /
miljøer
/ spilleregler / stemninger / kompetencer de skal erstatte. Noget som
børn
i tidligere tider fik fra søskende, kammerater, en større
mere
nærværende familie, lokalmiljøet & dets erhverv,
natur eller gadeliv. Alt det magter èn
”pæda-nok-så-go”
ikke over for næsten tyve unger. Ressourcerne er for
små
& rammerne for stive.
Derfor, bl.a., er de traditionelle lege &
legetøj
på vej ud - selv om børnene kan lide det.
Jeg tror godt at vi kan leve med at børnene ikke
længere leger med snurrebasser eller løber
trillebånd,
men hvad er det for andre kompetencer, som de pga. institutionskulturen heller
ikke
kan give videre til yngre generationer ?
Al for meget pædagogisk korrekt kreativ
legetøjskultur,
lider af den samme forfejlet tro - som de ”Frøbelske billeder”
er
udtryk for - at velmenende intellektuel & institutionel virksomhed
kunne konstruere rammer, der giver børn rigelige med kreative
udfoldelsesmuligheder.
Den virkelige lærende leg, kreativitet &
udvikling, den foregår altid i samspil med omverden og finder oftest sine egne &
uventede veje, og der køres virkelig ”i
modvind & op af bakke”, når livsverdens
kvaliteter
skal ind i institutionerne.
- Det er ikke
nødvendigvis en kvalitet at et stykke legetøj eller en aktivitet er
special-fremstillet til at fungere gnidningsløst i institutionelle rammer - Det
kan vre nødvendigt i nogle sammenhnge, men hver ting til sin tid og der skal
vre balance - der er for lidt paidia, kaos, dynamik & tumult. Det er
ofte problemer, gnidningsmodstand og omveje der for alvor bringer én videre
- Det er derfor en ekstra opgave for pdagogen & lreren
at få institutionen ud i verden og verden ind institutionerne. Dèr er
Verdenslegetøj et godt, alsidigt & unikt vrktøj.
afs. 19afs. 19 Kildefortegnelse
1. ”Musical Instrument of the World” - En encyclopedi fra Diagram Group, på dansk fra Chr. Erichsens Forlag 1980.
2. ”Det legede vi med...” Red. J. Sigsgaard & I. Varnild - Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk (82).
3. ”Lydværkstedet : musik og rytme med selvskabte instrumenter” af Henning Lyhne, Ole Nordstrøm, Bror Westman ; fotos: Henning Lyhne m. fl. ; tegninger af forfatteren. - Kbh. Høst, 1979.
4. - Finn Strubsgaard - Konsulent, lydkunstner og instrumentmager, der har sit eget lille firma: LYD & LEG - Skippershovedvej 10 Glesborg 8585. tlf: 86 38 13 59 - http://www.lydleg.dk/
5. ”Legetøjsudvikling - om legetøjets udviklingshistorie ” af Jørn Martin Steenhold, Semi-forlaget 1990.
6. ”Legetøj som klær legen - om legetøjsleg mellem børn og voksne” af Jørn Martin Steenhold, Semi-forlaget 1993.
7. ”The Big Book of Indians” af Sydney E. Fletcher, Grosset & Dunlap 1950.
8. ”De Stakkels Drenge” af prof. Gidion Slotnik.
9. ”Det Legende Spil” af Jørn Martin Steenholdt, Semiforlaget 1993.
10. ”Leg og Legetøj - teorier om leg, valg af legetøj ...” af Jeanne Bandet & Réjane Sarazanas, Borgen 1974.
11. "Ki Yo Wah" (93) af Kirsten & Kjeld Fredens (Dansk Sang 1993).
12. ”Fantasiens Pædagogik” af Ole Hummelgaard (udkommet 2000).
13. ”Spil & Leg fra hele Verden” oversat af Mogens Cohrt for Lademan 1976.
14. ”Afrikansk legetøj som du selv kan bygge” af P. Høvring, T. Christensen & K. Nørgård, Folkekirkens Nødhjælp 1990.
15. Foto: Billederne fra Afrika & studiefoto af legetøj er alle taget af Anders Shagembe Jørgensen bl.a. på studierejser i Østafrika 1987, 95 & 96. Billeder fra DK af værkstedsaktiviteter, børn & hjemmelavet legetøj er hovedsagelig taget af Bjørn Jensen, nogle få er blevet mig givet af unavngivne forældre og publikum.
16. Tegninger & grafik er - hvor intet andet er angivet - alle lavet af Anders Shagembe Jørgensen.
17. ”Alverdens ting - idebog for store
og små” - MS
&
Folkekirkens Nødhjælp, 1991.