Fra
Anders Jørgensen Tlf:
28 68 19 58
E-mail: shagembe@gmail.com
UDDRAG fra
"Shagembes" Sangbog
Som i sin fulde udgave består af op til 14 titler i flere variationer
(afrikansk, dansk & gendigtninger for børn & voksne)
med anvisninger af hovedtræk i rytmik & bevægelse.
For hver titel er der en lille historie om dansens & sangens baggrunden,
som ofte handler om forskellige sider af den afrikanske hverdag.
- - -
Her er eksempler på sanglege / trommedanse
som egner sig til skole- & børnehavebørn
JAMBO AFRIKA
SANGLEG / TROMMEDANS
Dansk udgave
|
|
Udgave på swahili
|
|
Baggrund
Stammer fra Kenya, oprindeligt en fiskersang, men den har på sin vej til Danmark og rundt i det afrikanske danse & undervisnings-miljø undergået flere omskrivninger & varianter. I denne udgave handler den om at møde Afrika & det Østafrikanske fællessprog SWAHILI. Det kender de afrikanske børn også lidt til. I de Østafrikanske skoler kommer børnene fra alle landets forskellige stammer (med hver deres sprog) og må først lære et nyt sprog -swahili, for at lære at læse & skrive. Det er deres fællessprog, det er ikke nogen bestemt stammes sprog - Det skal de kende for at kunne snakke med folk fra andre stammer, i skolen, i regeringen og på kontorer.
Sangen er (i sin oprindelige udgave) bragt hertil af Said Mohammad, herboende musiker &
danser fra Kenya, i denne udgave bearbejdet af Shagembe.
- - -
HAM WANGELELA
SANGLEG Dansk udgave:
A-stykke: /: Ham wangelela han danser no`et så godt, så godt :/
B-stykke: /: _ og han forstår, xx og han forstår
at slå på en tromme :/ /: han maler meget korn xx på malesten :/
/: og driller alle danserne :/ /: med glæææædesråb :/
Ju-huuu ! |
|
Baggrund
Denne sang hører til "Hakkedansene". En stilart som kendes hos hele sukuma-stammen, under navnet Bagobogobo - Arbejdsdanse som ofte udføres med stave, der symbolisere arbejdshakker, og som jongleres og svinges rundt med en utrolig fart og behændighed, til dynamiske rytmer fra store olietøndetrommer.
Sangen er lavet af Edward M. Ntemi, herboende sukama fra Bujora, ved Viktoriasøen i Tanza-
nia. Teksten er "fordansket" af Sander Nielsen og bearbejdet af Shagembe.
- - -
FUGLEJAGTEN
SANGDANS / TROMMEDANS:
Brug følgende remser, mens bevægelserne
mimes.
A-stykke: //: Har
i set en fugl, en fugl,
B-stykke: (Klar,
parat, start, nu)
C-stykke: :/Fuglene
flyver mod midten nu, |
|
IMPROVITATIONSLEG med dyrebevægelser:
Find på flere remser om dyr m. tilhørende bevægelser, sammen med børnene.
Her er et eksempler...
ABEDANS
//: Har I set en abe, en abe, en aaaabe ://
(har du set en gorilla en go-rilla -rilla)
/: En abe der, og der, og en to tre :/
/: Aberne plukker bananer højt,
aberne plukker bananer lavt.
og skrælle, og skrælle og skrælle,
pause og haps :/
Baggrunden
"Fuglejagten" handler om de tanzanianske drengenes arbejde
med at holde de vilde fugle
væk fra deres marker med ris & majs.
Dansen udspringer af de karakteristiske legende & mimende "Hulepindvinedanse" - Bunungule
som Sukumastammen selv kalder dem.
Hulepinsvine-danserne
er jægere, eksperter i at fange det berygtede* hulepinsvin, (*pga. de "giftige" pigge,
ødelæggelse af afgrøder og deres pussige opførsel). I
Dansen er hulepind-svinedanserne eksperter i : Artisteri & akrobatik - Klovnerier og Solo-
improvisationer - Dansende mim om arbejde, hverdag, eventyr & natur.
Rytmerne spilles i forskellige
stilarter. Både svære og skæve rytmer, men ind imellem også i lettere og mere
genkendelige (4.-dels) rytmer, og man kan godt møde samme dans(skabelon) udført
i vidt forskellige stilarter & grundrytmer, ved forskellige lejligheder og steder.
Det er i en, for os danskere,
lettere forståelig udgave (2/4-rytme), at den, har cirkuleret rundt i landet,
siden 7o`erne.
Dansen
er kommet til DK via herboende Edwardi. Ntemi - Danse & sangmester fra Bujora
i Tanzania.
Her bearbejdet for danske børn af Shagembe.
- - -
LILLE MARIANNA
SANG-DANS
På dansk: På sukuma (stammesprog fra Viktoriasøen)
A-stykke: /: _ Lille Marianna sir` hun er for ung til at gifte sig :/
B-stykke: /: Men hun bærer vand hjem fra brønden, så hun kan sagtens gifte sig :/ |
|
Baggrund
Sangen handler om, at piger i Afrika nogen gange bliver gift mens de er unge, og det er ikke altid, de selv bliver spurgt. Nå de har lært at bære ting, f.eks. vand el. en kurv med mad på hovedet (uden at holde), så er de ved at blive dygtige nok, til at blive mor og få familie, - at blive gift. Og så begynder folk at snakke, om med hvem & om hvornår de mon skal giftes.
Sangen kommer fra Edwardi Ntemi, herboende sukuma, fra Bujora i TZ, oversat af Utamadunigruppen.
Signatur- & rytme- forklaring:
Fed tekst = De stavelser som også spilles/markeres af danse-trommen i trommedansenes B-stykker (& C)
x = Et slag fra dansetrommem (som ligger i en pause i sangen)
alm. tekst
= Forsangerens signaler, f.eks: "Klar, parat, start..." eller udfyldning af
pauser.
_
= Viser det sted pulsen / betoningen, skal plasères, der man ville klappe, hvis man klapper i
takt til sangen).
/: ...... :/ = Gentagelsestegn. Teksten skal gentages
en gang,
//: ...... :// =
" gentages
x antal gange
Som hovedregel synger forsanger èn gang og
koret gentager.
Hvis man vil akkompagnere TROMMEDANSENE med rytmer, lader man blot et par
trommer spille ("sige") de remser og betoninger der ovenfor er
skrevet med fed skrift i B-stykket. Disse trommer kalder vi
"Dansetrommer", og de må gerne have en dyb lyd. I A-stykket
holdes lav profil. For ikke at overdøve den indledende sang, holder de
sig til pulsen el. ex: stik mod stik.
Derunder lægger vi en gennemgående
grundrytme (fra start til slut - uden pauser, incl.
A- stykket) i disse tilfælde en 2/4-rytme ex: "1 - 2, 1 - 2,
højre venstre sutsko", eller: " Ga-ta-lop,
ga-ta-lop..." spillet af små trommer
(kaldet lilletrommer) eller rasler (maracas).
Plus en puls, som ligger på hver
understregning, spillet på en større tromme m. stik, evt. tamburin.