Afsnit 1.                                                         FORORD

   Ved første øjekast kan det se ud som om, der i vores samfund er en stor bevidsthed om, hvor vigtig leg, kreativitet og sanse-motoriske udfoldelser er for vores trivsel og børns udvikling.
   Den teoretiske forskning har belyst, hvorledes vi består af flere intelligenser, eller kompetencer, som kun kan udvikles i et samspil - kompetencerne indbyrdes og i et samspil med omgivelserne.
   Vores kultur & fritidsliv har længe betonet fysiske & kreative aktiviteter, på det seneste er selv erhvervslivet begyndt at tage musiske, kreative & sanse-motoriske aktiviteter mere alvorligt. Både som salgsvarer og som værktøj i management og team-building.
   I den pædagogiske verden er erfaringer med at give børnene kreative & musiske helheds oplevelser - med udfordringer inden for et bredt spektre af kompetencer - heller ikke ny.  Vigtigheden heraf er heller ikke til diskussion. Og der er rigelige med positive praktiske erfaringer, med musiske & kreative projekter, ikke mindst i forhold til de (bogligt) marginaliserede.
   Jeg har gennem en omfattende pædagogisk praksis med legetøj & værkstedsaktiviteter erfaret at de positive erfaringer, man normalt tillægger musiske aktiviteter som musik, drama, bevægelse og billedkunst i pædagogisk arbejde, i lige så høj grad bør tillægges mange af de legeaktiviteter og den kreative værkstedsproces, som er en uadskillelig del af traditionel legekultur.
   At udtænke en konstruktion - forme et materiale - sætte noget sammen  - og få det til at virke.  Det er et eksistentielt menneskeligt behov. - Og når produktet er færdigt, at styre, løbe, ramme, konkurrere og samarbejde, er også fundamentale menneskelige aktiviteter. Vi har behov & vi har en ret til i vores opvækst, at gøre os erfaringer med at skabe, bygge, at prøve os frem, afprøve teknikker & materialer - at lege.  Det kan ikke kan undværes i opbygningen af vores fysik og vores sanse-motoriske, rumlige, sproglige, logisk matematiske og vores sociale kompetencer  - Vores personlighed
   Men jeg har alligevel erfaret, at der i mange børneinstitutioner (og ikke mindst i folkeskolen), enten er direkte modstand eller dårlige rammer for værksteds- & legeaktiviteter, som nedfører højlydt, voldsom og grovmotorisk udfoldelse, som jo ofte er en vigtig del af børnenes egen leg. Men det er mit håb at det er noget der kan ændres meget på ved at øge bevidstheden om det. Da mange godt kan se, at nogle børn virkelig har behovet
   Legens verden er stor, og jeg  har valgt at begrænse mig til traditionelt legetøj (Verdenslegetøj), og de aktiviteter der er knyttet dertil - dvs. fremstilling & brug, da jeg synes at det ikke er beskrevet særligt fyldestgørende mht. praktisk anvendelse.
   Den traditionelle legekultur - det der selvstændigt trives mellem børn & unge, det de selv giver videre til de efterfølgende generationer.  Det kendes især af ældre mennesker. Det er en kultur der er på vej ud.  Den er selvfølgelig trængt af kommercielt legetøj & mediekultur, men den er især trængt pga. institutionskulturen, der i skoler & børne-institutioner (ud fra praktiske, økonomiske & pædagogiske argumenter) deler børnene om, og adskiller de forskellige aldersgrupper. Herved kan de traditionsbundne lege & påfund ikke længere gives videre til de yngre generationer.
   Jeg ser traditionel legekultur som pædagogikkens Grimme Ælling eller Klods Hans som uforskyldt har fået sat sit lys under en skæppe. Da man i sin tid startede skoler & børneasyler, har både menneskesyn & ressourcer været et andet end nu. Det var ikke realistisk muligt at inddrage børnenes egen legekultur i institutionens rammer, og det var heller ikke meningen. De kom jo netop for at lærer dét, de ikke kunne lærer i deres egen leg (og for at blive opbevaret & tilpasset).  Den gang manglede børn ikke en fysiske, kreative og selvstændig legekultur, men boglig viden. Nu er det nærmest omvendt, nu er det  legen, der er i underskud.
   Nogen børn har det som Klods Hans, der kom på bølgelængde med prinsessen & fik det halve kongerige. De forvandler sig som ællingen til en svane, når de endelig får lov til at prøve kræfter med det de nu er gode til eller har behov for - en kendt socialpædagogisk effekt.
   Derfor er jeg overbevist om at man i den pædagogiske verden - selv i en postmoderne & teknologisk tid, kun kan forvente positive resultater ved at inddrage legeaktiviteter fra Den 3. Verden og Den 4. Verden  (= stammekulturer)..
   Her i specialet er anvist konkrete forslag og praktiske råd & tips til:  - Hvad man kan lave, - Hvem man kan lave det med, - Hvordan man laver det,  - Og hvordan det bruges, suppleret med instruktionstegninger og oplysninger om relevante værkstedsaktivitet med mange og fhv. små børn (materialer, værktøj, hjælpe- & sikkerhedsforanstaltninger).
   Der er mindst 19 forslag til legetøj i kategorierne: (Grov)motorisk legetøj; Snurre- effekter, Figurer & dukker; Lydeffekter & Instrumenter. Der er noget for en hver smag, fra alle Verdenshjørner og for alle aldersgrupper fra 4 år og op. Effekter som også efter endt fremstilling, kræver en fortsat aktiv sanse-motorisk indsats at bruge.

afs. 2                                           Problemformulering
   At anvise praktiske og konkrete metoder til at anvende traditionelt legetøj & værkstedsaktiviteter i Danske børneinstitutioner.

afs. 3                                            Emneafgrænsning

 ”Traditionelt legetøj  - praktisk anvendelse”.
Både ordet traditionelt og legetøj er meget brede betegnelser.
   ”Legetøj” er også et meget vidt og flydende begreb.  For børn (og voksne) i den rette alder, er alt legetøj.  Jeg vil nu begrænse mig til effekter, der er fremstillet, eller tilpasset (som i tilfælde med genbrugslegetøj) med leg for øje.  Men ikke købt, jeg vil kun beskæftige mig med det legetøj som børn & unge selv kan lave, og i generationer har lavet, og givet videre til hinanden, uden hjælp fra voksne.
   Med ”traditionelt” menes legekultur som videre gives fra generation til generation, fra den lidt ældre aldersgruppe til dem der er lidt yngre  - Det man lærer af søskende, kammerater, og ind i mellem, de ældre generationer. Det er ikke industrielle & kommercielt fremstillede produkter, eller færdigheder undervist i skole & institutioner.  Det lever af sig selv, når betingelserne er til stede.
  Mine kilder er bl.a. 3. & 4. Verdens kulturer, og vores egen fortid, såvel som nutidige erfaringer inden for området.  Jeg vil inddrage forskning & teoretisk viden i den udstrækning at det giver en nødvendig & øget forståelse af emnet.
  I undertitlen ”praktisk anvendelse”, er der en dobbelthed.  Jeg vil især koncentrere mig om legetøj, som har en anvendelsesmulighed – som kan noget (F.eks. ikke skalamodeller, der blåt fungere som samler- eller udstillingsgenstande. Jeg vil også kun i få og særlige tilfælde gå ind i beskrivelser af dukker). Det skal kunne bruges til noget, også når det er færdig fremstillet. Det kan være legetøj der udfordre de grov- eller finmotoriske evner, eller som har en sjov eller fantasifuld mekanisk, visuel eller auditiv effekt.
   Kort sagt, jeg vil afgrænse emnet til legetøj der i fremstilling & brug stiller motoriske udfordringer.
   Med den anden side af ”praktisk anvendelse” mener jeg,  at denne bog ikke kun skal være nogle teoretiske overvejelser om emnet, men først og fremmest en hjælp til ”praktisk anvendelse af traditionelt legetøj – dvs. idekatalog, instruktioner i fremstilling & brug, værkstedstip & projektforslag.
   Jeg vil heller ikke kunne undgå at komme ind på nogle af de overvejelser & faktorer, der har betydning for anvendelsen af traditionel legekultur i danske institutioner.

afs. 4                                                   Metode
   Min metode vil hovedsagelig tage udgangspunkt i min store pædagogiske praksis, og flere års selvstudie og informations- & effekt-indsamling inden for området. Jeg vil benytte denne samling, men også sammenholde den med noget der ellers er publiceret af populistisk såvel som faglig karakter, ud fra en kritisk vurdering af deres praktiske anvendelighed.
 

afs. 5                                                 INDLEDNING

   Hvorfor i det hele taget beskæftige sig med traditionel kultur i disse postmoderne tider, hvor elektronik & IT er inde i en rivende udvikling som ikke mindst involvere vores børn & unge ???  …Er det udtryk for en gammeldags maskinstormer-holdning ?

   Først vil slå fast at denne bog IKKE er ment som en resultat af modstand eller fornægtelse af de nye opfindelser og deres muligheder. Jeg benytter det selv meget, også i samværet/-arbejdet med egne og andres børn.

   Vi har en kultur hvor mere og mere tid går med udfoldelser der bygger på (med en frase) fremmedgørende aktiviteter.  Der er i det moderne samfund, flere & flere distancerende hjælpemidler mellem personen / sanserne / fysikken og materialet / processen / modspilleren.  – kommunikationen bliver, med et engelsk udtryk ”faceless” (uden øjen/krops-kontakt - mail, chat, mobil, television mm.) – Sanserne pakkes ind og omgivelsernes påvirkninger dulmes med heitek overlevelsesudstyr, airkonditionerede transportmidler, lufttætte huse og hvid støj. Hvad end denne udvikling er god eller dårlig, tror jeg at det håbløst at prøve at stemme imod.  Det tror jeg nu heller ikke der er grund til.  Vi har stadig et stort behov for at bruge alle vores kompetencer.

  Samtidig med at informationsteknologien er nået ud til almindelige mennesker, har modsat rettede tendenser med øget interesse for, håndarbejde, genbrug, minimalisme og traditionelle kulturer fra 3. Verdens-lande(udviklingslandene) og 4. Verdens-kulturer(stammesamfund) haft en renæssance. (Som Karl Marx sagde, så indeholder en hver kultur kimen til sin egen modsætning).  Ikke kun som en modkultur, men også fordi at folk stadig har et behov for at bruge sig selv fysisk og være tæt på tingene, - materialerne, processen, oplevelsen & personer - Vi vil gerne føle med alle vores sanser, vi vil mærke alle vores muskler blive brugt – det giver en eksistentiel  selvtilfredsstillelse  - som adspredelse fra en fremmedgjort hverdag.
   Der er efterhånden opstået en mindre ”Oplevelses-industri”, der udnytter at vi stadig har et behov for ”totaloplevelser”, trods – eller snarere, pga. – den meget specialiserede hverdag & arbejdsliv som de fleste har, hvor kun dele af vores sanser & kompetencer benyttes.  Det ses bl.a. af de mange nye fart- & spændingsprægede sportsgrene, kurser med alsidige kropslige & følelsesmæssige udfordringer og div. oplevelses-ferier.
   Erhvervslivet & den offentlige forvaltnings brug af kreative & musiske instruktører ved kurser & foredrag (”kick-off” - som det for tiden er moderne at kalde det), såvel som de berygtede ”Kanin-dræber-kurser”, er for mig et tegn på, at man også blandt ”samfundets spidser” er begyndt at tage konsekvensen af den gamle erkendelse om at vi mennesker har brug for at bruge flere sider af os selv, end dagliglivet sædvanligvis kræver. Der er sundt for os, der opstår en synergieffekt –  Når vi er glade eller bliver bekræftet i en situation udenfor det direkte produktive arbejde, giver det en afsmittende effekt og det styrker generelt vores kompetencer, og giver derved en større produktivitet i den sidste ende.

afs. 6                                        Fysisk aktivitet i en boglig verden
    Vi mennesker stiller os ikke til tåls med at undvære de traditionelle & mere fysiske udtryks- & aktivitetsformer.  Mennesker har stadig trang til at bruge flere facetter af sig selv. Først Piaget  og senere bl.a. Howard Gardner(1983) har beskrevet hvor vigtig de sanse-motoriske udfoldelser er for børns udvikling.
  H.Gardner mener at mennesket besidder 5 -7 intelligenser. Citat fra kilde 11 side 26: ”Kropslig, rumlig, musisk, sproglig, logisk-matematisk og så to til, som han kalder intelligenserne for det personlige indre og intelligensen for den personlige omverden.”.
   I bogen ”Musikalsk Odysse” & (den kortere & mere praktisk anvendelige) ”Ki Yo Wah (af K & K Fredens, kilde 11) beskriver Keld Fredens, hvor vigtigt det er for vores udvikling & personlighedsdannelse at alle vores ”5 kompetencer” (som han benævner dem) bliver brugt i et samspil. Han pointere at det er i samspil med vores sanser & omgivelser, at vores personlighed dannes både socialt, psykisk & fysisk. Det kan ikke gøres isoleret, med koncentreret træning af de enkelte evner.
   Musikpædagog Ole Hummelgaard beskriver behovet for kreative aktiviteter i sin bog ”Fantasiens Pædagogik” (kilde nr. 12) som følgende (citat): "Det er...  i høj grad den voksnes ansvar, at der skabes udviklingsmuligheder, der tilgodeser barnets forskellige fordringer til læring. Hvad jeg oftest kan savne for vores dages børn og unge er det legende element...  Det er vigtigt for barnet, at oplevelsesrummet omkring læring indeholder musiske, såvel som logiske udfordringer... Oplevelses rummet er den del af den personlige udvikling, hvor barnet igennem oplevelser omkring leg, musiske aktiviteter, faglig indlæring etc. udvikler viden og bevidsthed om alle livets tilskikkelser.
... Det skal være en grundliggende tanke, at pædagoger skal skabe basis for udvikling af unikke, søgende fabulerende, problembevidste, individuelle, skabende mennesker. I barnets naturlige udvikling indgår elementer af fantasi, intuition, sociale praktiske og kreative sammenhænge som dele af problemløsninger.
   Derfor er det naturligt, at både musik, dans, drama, teater og billedfremstilling bliver en væsentlig del af børns udvikling. Alting hænger sammen.”
   Sidste afsnit kunne - helt uden at ændre på citatets grundlæggende budskab - også gentages med følgende 2 tilføjelser/ændringer (markeret med fed tekst):
a) ...billed- & legetøjs-fremstilling...,  og b) ... en væsentlig del af det pædagogiske arbejde. Alting hænger sammen.”

 Når målet for værkstedsprojektet så er legetøj, for vi muligheder for udfordringer der appellerer til børn og unge (ikke mindst, men ikke kun, dem der har ekstra behov for at bruge sig selv fysisk).  Legetøj i sig selv er et meget vigtigt værktøj, når børn skal lærer verden og sig selv at kende. Natur-lovene, materialer, mekaniske principper, social samspild og egne intellektuelle, motoriske og fysiske grænser er altid blevet afprøvet gennem legetøjet. (Det kan der læses meget mere om i kilde 5,6, 9 & 10)
 

afs. 8                                           ”VERDENSLEGETØJ”

   Men her er det, jeg har set en klar fordel i at søge ud i den praktiske verden efter inspiration. Det meste af vores moderne legetøj er meget mere intellektuelt betonet, stillesiddende, med få motoriske & fysiske udfoldelser, og når der skal væres kreativ eller bygges noget, er det med præfabrikerede samlesæt med store udfordringer til kombinationsevnen, men uden den så livsbekræftende håndværksmæssige tilfredsstillelse der ligger i selv at have formet et materiale.
  - Bevares,  jeg er ikke i tvivl om, at meget af det vores børn foretager sig, med moderne legetøj, er vigtigt og givtigt for deres udvikling, de kopierer jo i høj grad de voksnes verden for at forberede sig på de kompetencer de ser er nødvendige. Men samtidig har jeg ikke manglet oplevelser der bekræfter, at mange af de motoriske & fysiske udfordringer, der er så rigeligt af i brugen af legetøj fra bl.a. Den 3. og Den 4. verden, stadig appellerer til moderne børn & unge.  Især, men ikke kun, til vores "vilde drenge" (-og piger).
 

8 a:  Afrikansk legetøj    I  begyndelsen var fællesnævneren - overskriften - for mine værkstedsaktiviteter: "Afrikansk legetøj" eller "Legetøj-fra-Den-3.-Verden". Med tiden blev det også til projekter om"Genbrugs-legetøj", "Legetøj fra Muslimske Lande", "Indiansk Legetøj" eller "Gammeldags legetøj".    Men efterhånden som jeg har fordybet mig i emnerne, er jeg blevet mere bevidst om, hvor svært det er at afgrænse de forskellige emner og give en klar oprindelse på bestemte legetøjs-effekter og kalde dem "Afrikansk", "Asiatisk" eller "Indianske" mm.

Vognen er lavet af en plast- beholder og hjulene er skåret ud af sålerne fra badesandaler.

  Fordi jeg med tiden er stødt på flere og flere eksempler på legetøj fra andre kontinenter, som tangerer, har delkomponenter eller lige frem er identiske med konstruktioner, som jeg ellers betragtede som afrikanske eller omvendt.
Derfor har jeg følt behov for en kort og dækkende fællesbetegnelse for alt det legetøj, der laves i den folkelige kultur verden over.
   Næst efter, og som en del af  -"Afrikansk" Legetøj, blev mine legetøjsaktiviteter annonceret som "Genbrugs"-legetøj. Men det viser sig også at være en noget uklar og mangelfuld fællesnævner.

8 b:  Genbrugslegetøj
   Menneskeheden har benyttet sig af genbrug så længe der har været noget af genbruge. Fra naturfolks veludviklede evne til at udnytte alle dele af jagtbyttet,  til genbrug af sten & bygnings-materialer fra tidligere kultures bygningsværker.
Man har naturligvis også før i tiden lavet legetøj af genbrug her i Europa, vi kender jo: Tønde-båndet, Snurrebassen (den roterende knap) og spil med hestesko & knogler.

Nogle historikere mener endda, at meget af det metal-håndværk, der før i tiden blev fremstillet i Europa, er udført i genbrugs-metal fra Romerrigets store produktion af  våben, skjolde, rustninger, kedler og andet husgeråd.    Der findes jo også det gamle erhverv  - Kedelflikker (som har sig en nutidige kollega i den afrikanske gadehandler, der sælger håndlavede olielamper, øser, tragte o.a. køkkengrej loddet sammen af blik fra konservesdåser).

   Det er kun her hos os, i vores industrialiserede tidsalder, at hjemmelavet legetøj er blevet noget kuriøst, og genbrug  et selvstændigt (og trend`digt) begreb.
   I resten af verden, ikke kun i Afrika, indgår genbrug stadig i dag, som en ligeså selvfølgelig måde at skaffe materialer på, som brugen af traditionelle naturressourcer.  Hvad end der skal bygges, laves husgeråd eller legetøj, så indgår cykelslange, bildæk, konservesdåser, stof, ståltråd på lige fod med skind, bast, bark, strå, bambus, ler og træ.  Selvfølgelig er nogle materialer bedre end andre til bestemte formål, men i Den 3. Verden handler det ofte, om hvad der overhovedet kan skaffes, det givende sted & tidspunkt  - Det forhånden værende søms princip.  Derfor kan man også se det samme produkt eller legetøjseffekt udført i forskellige materialer  - genbrug eller naturmaterialer.
   Det medfører at det vi måske opfatter som "Genbrugs-legetøj" ikke altid er lavet af genbrug, og omvendt.
   Visse legetøjsudgave er så populære, eller måske snarere - opdages af driftige folk, og sættes i masseproduktion, sælges og endda eksporteres.  Så bliver det pludselig mere rentabelt at indkøbe nye materialer og præfabrikerede delkomponenter, end det arbejdskrævende og ikke særligt forsyningssikre genbrug.
   Noget af de U-landsimporterede blik-"dåse"-biler vi kender i DK, er rent faktisk lavet af de blikplader der skulle laves til dåser, indkøbt fra konservesfabrikken, allerede påtrykt forskellige fødevarer- og læskedrikke-navne,  logo`er og dekorationer.
  Alligevel er legetøjet i sin grundform stadig den samme som oprindeligt blev fremstillet af genbrugsmaterialer.
   Derfor er betegnelsen "Genbrugs"-legetøj en ikke særlig præcis og al for begrænsende betegnelse.

8 c:  Håndlavet & hjemmelavet legetøj
  Begge disse betegnelser er på sin vis meget dækkende. Men udover at de allerede er ladet af vores hjemlige traditioner (ex. legetøj af tændstikæsker & mælkekartoner à la Jørgen Clevin - som der i øvrigt ikke er noget galt med - det er blot noget andet), vil betegnelserne også have svært ved at rumme en stor gruppe legetøj, som snurretoppe, trælegetøj og andet mere eller mindre erhvervs-mæssigt serieproducerede legetøj, der laves af små familieproduktioner eller arbejdsfællesskaber og sælges på markeder i Den 3. Verden og eksporteres til Vesten.  Som f.eks. de (ovenfor nævnte) blikbiler, de kendte ståltrådscykler fra Vestafrika eller papmachè-dyr fra Asien,  der er lavet over forme, skabeloner eller lige frem standset ud.  Det er stort set kun dèt, vi her i vesten får at se.
  Der er også en del legetøj som benytter sig af halvfabrikata & genbrug, som ikke er 100 % håndlavede.  Men det er alligevel legetøj, som i mange tilfælde udspringer af ideer, der oprindeligt har været fremstillet "hjemme" med håndkraft, og som også kan være inspirerende for vores værksteds- & legekultur, og som jeg derfor også medregner til traditionelt legetøj.

Selv om legetøj rundt omkring på jorden, har stor variation og lokale forskelle, er det slående hvor mange legetøjsudgaver, effekter og grundlæggende mekaniske principper, der går igen  fra Kap Farvel til Kap Det Gode Hop, fra Jakata til Mexico City...
...Derfor er mine bestræbelser på at finde en betegnelse, der dækker den skabende fantasi, som hænder & krop frembringer med ting i legens tjeneste endt med -"Verdenslegetøj" med uddybningen  - Traditionel & folkelig - da jeg ikke har i sinde at gå i dybten med legetøj, der i deres grundide og hele skabelsesproces er udtænkt med kommercielle mål, storproduktion og hovedsagelig maskinel fremstilling for øje, eller tilfældige hobbybogs-skribenters spontane ideer.

_ _ _    _ _ _    _ _ _   _ _ _    _ _ _    _ _ _    _ _ _

9a: Motorisk legetøj:  (Et omfattende emne med flere undergrupper):     Næsten al leg indeholder motoriske elementer - noget legetøj sætter den motoriske kompetence i centrum.   Rundt omkring i verden findes der en en rig legekultur der udfordre og træner både  fin- & grov-motorikken.  En meget varieret gruppe, hvor eneste fællestræk er at bevægelse er vigtig ved brugen af legetøjet  - At løbe, at styre, at balancere, ramme eller gribe. En kategori for "Rigtige Dreng".    Det er bl.a. gammelkendt legetøj som kæphest og beslægtede senere omtalte "trilleværk" (som er en lang styrestang med et hjulsæt evt. tilkoblet forskellige mekaniske effekter).    Trillebånd kan bruges på flere forskellige måder, der alle stiller store motoriske el. fysiske udfordringer.  (Se anvisninger afs.17.13 ).

  Traditionelle kulturer (4.-verdens stammesamfund) har en rig kultur med behændigheds legetøj, som styrker trafiksikkerheden, hvor det gælder om at gribe eller ramme for at få en bestemt effekt. Mange kender nok "bilboquet" el. "bilbocatch", hvor det gælder om at gribe en ring, kugle el. klods med huller på en pind (omtalt i ”Spil & Leg fra hele Verden”.side 252 - kilde nr. 13).
   De nordamerikanske indianere har et legetøj, de kalder "hoppende tudse" - En lille  aflang rund "båd-formet" klods, som kan hoppe, hvis den rammes med en lille pose/bold (Se anvisninger afs. 17.10).  Samme effekt kendes også i Indien, hvor den indgår i en leg der minder om Rundbold.
  Da forskellige jagt-former og fremstilling af våben, som slangebøsse, stenslynger, boomeranger, og flitsbuer indgår i mange børn i Den 3. Verdens arbejde (med at holde skadedyr væk fra afgrøderne), er det også en vigtig del af deres leg, og indgår derfor i denne kategori, lige som pile- & ringspil.
(Se anvisninger på fremstilling af”Rørslangebøsse” afs. 17.12 og foto-serier fra Tanzania).

9 b:  Bolde & kugler: (Undergrupper af motorisk legetøj)  Bolde & kugler i mangfoldige udgaver og materialer til utallige spil & lege. Et emne der kan skrives, og allerede er skrevet mange bøger om.     Generelt er det mine erfaringer at det er svært at lave gode hoppebolde & kugler med små børn. Det kræver for meget præcision og udholdenhed, for at få den symmetrisk og stærk.

9 c:   Snurre- & spindeeffekter:
(Undergrupper af motorisk legetøj)
   Snurretoppe og snurrebasser (Det med knappen man ved hjælp af sytråd kan få til at spinde mellem fingrene - omtalt i kilde 14 side 17) har flere beslægtede varianter af legetøj.  En gruppe legetøj som ofte er lavet på drejebænk eller anden maskinel vis, men som jeg også har ser børn i Afrika lave selv af små runde nødder(frugter) fra Kasawaplanten.
   Her i vesten er det ikke svært at skaffe materialer til div. snurreeffekter. Vi kan skaffe runde, låg, propper, skiver, dåser efter behov. Den  nemmeste at lave snurretoppe af, er store træperler, med blomsterpinde som akse, spidset eller forsynet med et rundt møbelsøm som omdrejningspunkt. Og den enkle og fascinerende, såkaldte "tryllepropel" er heller ikke svær. Den består af en liste, hvis ende er forsynet med en løstsiddende propel, når listens ene kant, som er takket, stryges med en genstand bringer vibrationerne propellen i rotation (Se anvisninger afs. 17.17). Der kan laves snurretoppe med snor-optræk, "hånd-yoyoer", og af træperler kan laves snurretoppe der slår kolbøtter  -"tippetopper", for de mere avancerede (Se anvisninger afs. 17.18)..

9 d:  "Trille-værk":
(Undergrupper af motorisk legetøj)
Køretøjer - biler, vogne, motorcykler mm. laves i mange materialer, hvor af træ, ståltråd & blik er de mest kendte. Men jeg har også set spændende køretøjer af  pap, naturgrene, bambus, majsblade, cykelslange og såler fra badesandaler til at lave hjul af. Det er ikke altid det behøver at ligne, bare det har hjul og kan kører. Mange af de andre funktioner, som lygter, motor, førerhus og rat er ofte udtrykt ved symboler.
   En stor særgruppe inden for traditionelt legetøj er "trilleværk". De findes mangfoldige og fantasifulde variationer med lange styrestænger eller træksnore og Div. mekaniske effekter.
   Den simpleste grundform består af en akse med to hjul forsynet med en lang styre-(skubbe)-stang (Styrestangen eller træksnoren er lang nok, til at man kan gå el. løbe oprejst).
(Se også fotoserie om forskellige trilleværk)
    Hjulene kan være naturmaterialer (runde blomster- eller frugt-stande), genbrugslåg, dåser, dele af batterier eller formet af ståltråd. Denne grundform kan så udvides  ved at tilføje div. figure (dyr,  mennesker, køretøjer) og gøres mere livagtig, ved hjælp af forskellige mekaniske effekter, og/eller lydeffekter, drevet af aksen eller hjulenes rotation. - Eksempel på motercykel af blik og cykelslange - (Se anvisninger afs. 17.14).
   Det mest kendte trilleværk, her i Vesten er nok den lille træ-and, der når den skubbes med sin lange styrestang klapre af sted med sine store, på hjulene løst monterede, flade læder- el. gummi-fødder. Vi kender også en del træk-legetøj (dyr el. køretøjer), som ved deres ucentrerede hjul tilføres vippende eller vuggende bevægelser.  Der er efterhånden også mange danskere der kender de små pedaltrampende "cykelmænd", lavet af ståltråd og stof, fra Østafrika.
 

Variationsmulighederne er sikkert lige så mangfoldige som antallet af mulige mekaniske udvekslingsprincipper: - Fugle/insekter der basker med vingerne(med ståltråds-træk fra vinger til hjul) - Folk der arbejder  - Køretøjer & figure med skralde-, klimte- & friktions-lydeffekt.  - Snurrende propeller (kan nemt laves af to dåser/bøtter, èn placeret med lodret akse og vandret rotation, hvilende på èn vandret placeret, der fungere som "tromle-hjul", det hele bygges over èt gennemgående tykt stykke ståltråd, som også fungerer som akser og styrestang)  Flere af de omtalte udgaver er vist i fotoserie der er vedlagt som bilag.  De simpleste udgaver kan laves af børn fra 5 år

9 e:  Skalamodeller:
   Denne gruppe adskiller sig, fra de ellers  beslægtede kategorier af legetøj Køretøjer, dukker..., Skibe... & Flyvere..., ved ikke nødvendigvis at være fremstillet med brug for øjne (et skib kan måske ikke sejle, en flyver ikke flyve, en dukke ikke bevæge sig eller hjul ikke dreje rundt), processen og den beståede udfordring ved at lave legetøjet er bekræftelse nok. Derefter bliver det måske til udstillingsgenstande, samleobjekter eller destrueret under omstændigheder der ligner krig eller trafikuheld. Jeg har f.eks. flere gange set afrikanske børn bruge flere dage på at lave noget, der måske kun holder en eftermiddag.
   Skalamodeller er virkelig udfordrende at lave, det kræver visse håndværksmæssige færdigheder og  en portion perfektionisme.
   I denne gruppe kan det nemt blive en uendelig opremsning, (som i Jørn Martin Steenhold katagorisering af legetøj - kilde nr. 5 & 6), da hver udgave er unik og inspirationskilderne er uendelige, som virkeligheden omkring os.  Som eksempler på ting der også fremstilles med håndkraft i Den 3. Verden, kan man nævne: Dukketøj, -huse og -inventar. Kunstfærdige kopier af .
 

div. køretøjer (cykler, motorcykler, busser og div. bilmærker lavet af ståltråd, blik, pap, bambus, bark el. blade).  Skibe & både og Flyvere & helikoptere.    Den eneste kategori hvor jeg ikke nævner nogle konkrete forslag, da der er rigelig inspiration omkring os i hverdagen, det er bare at gå igang. Mulighederne er uendelige det er materialerne næsten også. Så der er heller ikke én patentløsning eller nogen særlig anbefalelsesværdig fremgangsmåden. For unge fra lo år og voksne

9 f:   Dukker & figure i varierende materialer:    Dukker findes i 4 undergrupper: 1) Dukker til sociale lege & rollespil (ex:"pige-dukker" & ”Aktionmen”),  2) Figurer (Zoo- & bondegårds-dyr, "tinsoldater",  3) Teaterdukker (mesterjakel- & marionetdukker mm.) og  4) Bevægelige figurer med mekaniske effekter.  Det er den sidste undergruppe jeg her vil koncentrere mig om, da der allerede findes en rigelig litteratur om de 3 første.     Disse mekaniske dukker, laves oftest af træ, men jeg har også samlet effektfulde udgaver i plast, bambus, kalabas, majs- el. bananblade, og jeg har selv lavet mange fhv. lette udgaver af tuchpenne, filmbøtter, korkpropper, plastposer, kapser, træperler eller kobberledning.

Tegning: Anna Tengberg

. Der findes den kendte "kolbøtte-akrobat"(Se anvisninger afs. 17.16), som nemt kan laves af lister og afskær fra snedkerier.  Der er dukker, der med snore gennem stive arme, kan "klatre"( vippe sig op) af to snore, der strammes på skift. I Afrika har jeg mødt "rumpe-danse-par" af træ (Se anvisninger afs. 17.15). De bruges ved at personen sidder på jorden, med dukkeparret snore-ophængt mellem sine spredte fødder. Når personen klapper sig på benene vil vibrationerne få dukkerne til at danse & vrikke med deres løse hofteled.

9 g:  Lydeffekter (ustemte):
   Lydeffekter er et varieret og taknemmeligt emne for værkstedsaktiviteter med børn. Om forældrene og de efterfølgende pædagoger er enige med værkstedslæren, er spørgsmålet.  Børnene er enige,  fordi der er en klar effekt, som resultat på deres anstrengelser, og jeg kan godt lide at lave lydeffekter med mindre børn, dels af samme grund, men også fordi det både giver mulighed for at afprøve mange forskellige materiale, såvel som grundlæggende arbejdsprocesser.

   Nogle af de nemme lydeffekter, er svingeffekterne: Brummer("åndemaner"), sving-harper og sving-fløjter (Se anvisningerne - om svingfløjte afs. 17.7). Der giver lyd, ligesom et riflet plastrør, når det svinges rundt. Brummere kan laves af en lister med profil som en lineal (snittet, høvlet eller filet), eller ved et afskære det ène hjørne. Svingharper, laves af post-elastikker som spændes ud over et kors af pinde, lister, ispinde el.lign. Svingfløjter, kan laves af filmbøtter og små medicin-plast-bøtter, hvori der er udskåret et  hul på ca. ½ x 3 cm., på langs.  Alle tre omtalte effekter forsynes med en sving-snor af  mellem 40 - 75 cm`s længde.  Effekten forbedres mærkbart, hvis snoren bindes på en lille pind, der fungere som håndtag og armforlænger. En anden lille nem effekt er en "Kazoo" el. "Freddy-Fræk-fløjte" (Se anvisninger afs. 17.4),  som laves af et lille stykke el-rør eller tyk tuchpen.  Midt på røret laves et (stort) hul til munden, den ene ende af røret er åben, den anden lukkes med en membran (et "trommeskind" af et stykke fra en knitrende plastpose, fæstnet med elastik eller cykelslange).
 

Andre nemme effekter er den Australske "didjeridoo" der kan laves af PVC-rør, og en del rasle-effekter & perkussions (Se ex. anvisninger afs. 17.5 & 17.6) - rangler, maracas, tamburin, bjælder,  hvor der kan findes mange sjove, og mere eller mindre nemme, påfund verden over. Ikke mindst når det gælder om, ideer til med vidt forskellige materialer & fremgangsmåder, at nå frem til den samme effekt.    Kan laves af børn ned til 4 år  med voksenstøtte

Svingtræ, svingharpe  & svingfløjte.

9 h:  Instrumenter (evt.  med fastelagte toner):
 

”Saxofon” & ”Trompet” lavet af el-rør &  engangs-plastflasker.

Der er kan også laves mange sjove instrumenter, det er nødvendigvis ikke særligt svært, så længe børnene ikke også forventer, at de selv kan lave stemte instrumenter,  som de kan spille melodier på.  Det kræver præcision og møjsommelighed. Hvis kammertonen ikke er så vigtig, har denne gruppe spændende og håndgribelige projekter, også for mindre børn.    Noget af det nemmeste at lave er trompeter / horn (Se anvisninger afs. 17.3).  De laves af (sodavands)-plast-flasker, savet over til en tragt, forsynes med et langt f.eks. fleksrør eller el-rør, fæstnet med tape, som i den frie ende smeltes (NB: dampe kan være giftige) og formes til tragtform over en rund genstand, som et trompetmundstykke.

 En overtonefløjte kan laves af elektrikerrør (Se anvisninger afs. 17.2) og det er et godt instrument for selv små børn, da det er fhv. nemt at få en spændende lyd frem. Det er heller ikke så svært at lave blad-blæsere - klarinet, saxofon, skalmeje - (Se anvisninger afs. 17.1) af el-rør, tuchpenne og div. tragte.  Brugte tuchpenne er i øvrigt udmærkede til fløjter efter pile- & hyldefløjte-princippet.
   Marimba og xylofoner er også en varieret type, hvor der kan arbejdes med mange materialer & konstruktioner.  At lave trommer er sværere end de fleste tror. Det kræver mange kræfter og stærke materialer at lave gode langtidsholdbare trommer.  Den bedste fremgangsmåde jeg kender, er den "metalringe-&-snore-opstramning" der bruges til de Vestafrikanske "djember" & "doon-doon.

...For det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan laves
i et godt og velforsynet værksted...
 

afs. 10                                        Afrikansk & dansk børne-fantasi
 
 

Tid til fordybelse er der nok af i Afrika. Det er ikke altid det dyrt indkøbte legetøj (- hvilket er yderst sjældent - på landet) der bruges mest tid på.  Disse drenge brugte det meste af en dag på at udforske dette dæk, suppleret m. div. pinde, og hvad det gav af muligheder.  Det fine legetøj på billedet  blev slæbt med (som en slags trofæ el. statussymbol), men jeg så det ikke blive brugt.

Selv om det tanzanianske hjemmelavede legetøj  f.eks. ”kun” er lavet pap, limet med naturlim (plantesaft)  er det forbavsende holdbart og driftsikkert.

12 a:  Navn på legetøjet:
Kært barn har mange navne. Det er ofte tilfældigheder der bestemmer hvad vi kalder de enkelte legeeffekter - Navnene på legetøj skifter al efter kultur, sted, tid og personlig indfaldsvinkel.
    Jeg vil i mine instruktionstegninger kun betegne & beskæftige mig med grundformen -  variationsmulighederne vil kun omtales sekundært.
 …(Søg derfor under forskellige betegnelser, hvis du leder efter noget bestemt).

12 d:  Voksenstøtte:
Nå noget kan laves af børn med voksenstøtte, vil det sige at de selv kan lave det meste af processen efter instruktion af en voksen, eller af et ældre barn (som det oftest ville have været i Den 3. Verden), men at der kan være enkelte processer, som barnet ikke har kræfter, motorik til at udfører,  eller som der, af sikkerhedsgrunde, bør være voksen der udfører (ex. brug af skarpe knive el. ild).
       Ved en målrettet, men begrænset indsats fra en voksen - plus en god forberedelse - er der faktisk mange slags legetøj, der kan laves med børnehavebørn
 

12 i:  Værktøj:
I mine anvisninger indgår en hel del værktøj, som (al efter omstændighederne) godt kan undværes.
   Meget af det viste legetøj, har jeg set børn i Tanzania fremstille helt uden eller med et minimum af værktøj.
  Som kniv benyttes ofte et skarpslebet stykke blik, med en bevikling af snor, ledning eller cykelslange som håndtage. Huller i træ brændes med en opvarmet cykel-eger.  Som hammer bruges en sten, der også bruges til at banke blik & ståltråd så tyndt, at det kan knækkes.  Blik bliver hugget ud, med et søm, der bruges som en dorn – hul for hul med få millimeters mellemrum.  En noget så hjælpsom ting som en skruestik, kommer tanzaniske børn ikke i nærheden af.
Men livet i Afrika & Den 3. Verden er anderledes end i Danmark & den industrialiserede verden.  I Den 3. Verden har de bedre mulighed for at give en hånd med – Søskende, familie & venner i mange alderstrin hjælper på kryds & tværs med hinandens projekter. Alle generationerne lever tæt sammen det meste af dagen, og har generelt set mere tid til det hele – også til at lave legetøj, selvom det kræver mange hænder i lang tid.
   Det er ikke virkeligheden i den industrialiserede verden. Den kendetegner sig ved lige de modsatte omstændigheder.
 - Der er til daglig kun få ældre personer til at tage sig af børnene. I institutionerne er det fhv. mange børn til få voksne, og der er ikke stor kontakt på tværs af årgangene – Det giver i sidste ende færre muligheder for opmærksomhed & hjælp til det enkelte barn. Derfor vil det medføre alvorlige ulykker, hvis ”Vestlige” børneinstitutioner uden videre overførte afrikanske holdninger til hvad der er børnesikker legetøj og værktøj.
    Det medføre at skarpe genstande & ild holdes borte fra børnene. - Der benyttes skruestik i stedet for en ”ven til at holde”.-  – Og hvis vestlige børn skal bygge, bliver det med præfabrikeret LEGO el.lign., det giver ikke savsmuld på gulvet & ømme fingre.
   Der er, i Vesten, også kun ganske få personer (forbilleder) som kan vise værktøj i brug, og ikke mange situationer hvor børnene kan se & lære hvordan værktøj bliver brugt – Forældre, lærer & pædagog benytter sig af præfabrikat & smidvæk-kultur, og til daglig holdes børnene væk fra håndværkere & manuelle arbejdspladser.
-  Så,  de fleste danske børn har ikke værkstedserfaring (og for øvrigt heller ikke tålmodighed) nok til at lave legetøj uden mange hjælpemidler.
   ... Derfor har jeg foreslået værktøj som streng taget ikke er nødvendigt., men som kan være en god hjælp, hvis man skal tage sig af mange børn på en gang. For derved at gøre det nemmere af benytte forslagne til værkstedsaktiviteter i danske institutioner.
       En anden grund til, at der er foreslået så meget værktøj, er at det derved gør det muligt for selv små børn at være med. F.eks. kan en fil, lave meget af det, som ellers laves med kniv; Hæklenåle & nåle gør det nemmere at få snore gennem små huller; Div. støtte-anordninger kan køre det muligt for selv små børn at save & bore.

12 j:  Grundregler ved værkstedsaktiviteter:
 

•  Vær altid godt forberedt - mht. både værktøj, materialer og at den legeeffekt & den arbejdsproces man skal lave, nu også virker. (Det kan ikke siges for tit, jeg har set det så mange gange) Når der skal laves noget med mange eller mindre børn mister de hurtigt interessen, hvis det ikke virker.  Man skal være sikker på at man har & kan finde al det værktøj man skal bruge - og at det virker. Ligeledes at de materialer man har valgt er anskaffet, og nu også kan holde, evt. ikke er overdimensioneret.  Og man skal selv have lavet helst et par udgaver i træk der virker, med nøjagtig samme værktøj og materialer, som ønskes anvendt med børnene.
•  Gør overvejelser & forholdsregler mht. sikkerhed.  Vær både opmærksom på hvilket værktøj man giver dem, hvad de ellers kan finde i værkstedet (når den voksne er uopmærksom) og hvilke situationer der kan opstå, når effekterne efterfølgende bliver brugt. (læs også følgende afsnit 12 k) om Farlige aktiviteter og særlige sikkerhedshensyn )
•   Forståelse med omgivelserne  Det kan være en god ide at holde kollegaer, familie & andre børn orienteret, især hvis det involvere vilde & larmende processer eller lege (hvad det meget ofte vil gøre).  Samtidig er det jo en oplagt chance for at lærer børnene respekt for deres omgivelser - Det er faktisk en forudsætning for at det kan fungere.  Det er nettop heri at en af de meget store pædagogiske værdier med traditionelt legetøj kan findes.  Det gør hensyn & farlighed håndgribeligt.

12 k:  Farlige aktiviteter og særlige sikkerhedshensyn:
   Værkstedsaktiviteter er ifølge sagens natur farlige  - sav, kniv, hammer mfl. kan alle bruges til at lave store ulykker.  Men det er ting der er omkring os i vores hverdag og det er ikke ved at blive isoleret fra det, at vi lærer at håndtere det farlige.  -”Det er kun ved at gå op til Helvedsgabet, at man kan lærer, at tage sig i agt”  -  Som Ronja Røverdatter fra Astrid Lindgrens roman af samme navn, kunne have sagt det.  Hun udtrykker det som alle børn instinktivt godt ved.  Sådan er det også med legetøj, der må gerne være lidt spænding og udfordring.  ”- Går det nu godt ? - Kan man nu styre det ? …og så …Ohhh !!” når det så lykkedes.
                 Denne samling af forslag til legetøj man selv kan lave indeholder også eksempler på ting, der , hvis nogle er uheldige, eller det bliver brugt forkert uden omtanke og på forkerte steder,  godt kan forvolde skade.  Mange af disse legeeffekter egner sig bedst udendøre & til forhold med god plads, da mange af tingene medfører bevægelse, fart, støj.  Det er eksempler på, hvad børn Jorden rundt synes er sejt.  Noget af legetøjet skal man også være sej for at lave og ikke mindst bruge rigtigt.  Derfor er det også bedst at mindre børn får hjælp fra ældre personer – forældre, pædagoger eller ældre (ansvarlige) søskende, og at man følger de anbefalinger af aldersgrupper & evt. voksenstøtte, der er angivet under de enkelte beskrivelser.
    (Læs også Bemærkninger ang. børn & våben i afs. 17.12 )
 

afs. 13                      Motivation af børn & unge:
 
 

Når man som medarbejder gerne vil begynde værkstedsaktiviteter, kan man måske synes det er svært at finde en indfalds vinkel som vil motivere bredest muligt blandt børnene. Det er nu ikke sikkert at det lige her og nu er alle i en børnegruppe der vil have behov for værkstedsaktiviteter.  Men det skal jo heller ikke ende med, at det kun er ”Svend & Karl-Oskar på 5 ½, der altid bare vil lave deres træskibe, og så lille Per, der kan bruge en hel dag på stå at save i en klods”.  - Eller hvorfor ikke, det kan måske ende med en succesoplevelse, de tre drenge vil bærer med sig resten af deres liv.      Men jeg ved at det også kan lade sig gøre med en langt større effekt, og at det slet ikke behøver være et problem at gøre danske børn interesseret i legetøj de selv kan være med til at lave. Men det er min erfaring (fra både institutions- & freelancearbejde) at det i institutioner og med ældre børn, godt kan betale sig at gå lidt taktisk til værks.   Det er vigtigt med bredde, helhed & sammenhæng. Der skal så mange som mulige processer, kompetencer og intelligenser med.

  Men for mange løsrevne input & aktiviteter, på den voksnes ”komando”, som ikke tangere noget børnene kender eller kan leve sig ind i, er ikke motiverende  - ”Nu skal Per, Susanne & Henrik med Svend-Ole over i værkstedet, og lave en afrikansk ståltrådscykel eller en bold fra bedstemors tid”  - Se det går jo ikke.  ”Hvorfor skal vi nu det, vi vil meget hellere ...!”  - vil børnene sige.  Det vil måske virke i nogle tilfælde men ikke i alle. Så er det den voksne & ikke børnene der har et problem
   Jeg vil anbefale at man starter værkstedsprojekter med nogle særlige begivenheder eller emner.  Det kan være ”Legedage” man kan tage på museer og besøge særlige legepladser eller steder med relation til et bestemt emne (gml. dage, Afrika, indianere, genbrug, instrumenter & lyd eller ”bare” legetøj); Man kan skaffe bøger, film & musik om emnet; lave dramatik, udklædning eller dans relateret til emnet.  Legetøjs- & værkstedsaktiviteter kan så indgå som en naturlig del at dette emne, som det også gør i det samfund hvor inspirationen kommer fra.
  Børnenes leg i Den 3. Verden (hvor traditionelt legetøj stadig bruges) indgår som en del af deres hverdag, materialer, arbejds- & værkstedsprocesser er et produkt af deres virkelighed.  For børn i Tanzania er det f.eks. naturligt at lege med våben. Fordi en del af deres arbejdsopgaver er, at holde fugle væk fra afgrøderne - det gør de med slangebøsser & stenslynger.  Når sådanne baggrundshistorier følger med, er der større chance for en positiv reaktion, hvis man f.eks. i en dansk skoleklasse, foreslår at der skal laves slangebøsser, og at man, vel at mærke, derefter også kunne tilbyde at de kunne skyde med dem. Så det også får en plads i de danske børns verden.

   Jeg har lavet en del projekter hvori jeg har inddraget traditionelt legetøj, som har fået en overvældende modtagelse, som viser mig at det trods svære ods også kan anvendes i DK.
   Jeg ved at det ikke er noget alle sådan bare lige kan udføre i deres pædagogiske arbejde - bl.a. fordi det bygger på en meget stor samling legetøj & foto, som jeg flere gange har været i Østafrika for at indsamle - og fordi det er essensen af mange års arbejde med kulturformidling, selvstudier og egne hobbyprægede interesser indenfor emnet. Det må også lige pointere at der til nogle af arrangementerne har stået et helt team bag, jeg har blot været projektmager, og har så haft kollegaer & hjælpere med ved udførelsen. Jeg har lavet store spektakulære oplevelsesrum som f.eks. en AFRIKANSK STRÅHYTTE med udstilling, legetøjsværksted, legehjørne, fortælling & dans fra Afrika, bl.a. for Forum, Images of Africa, foreninger & sommerlejre med tusindvis af børn. Men jeg har også lavet projekter i børneinstitutioner med traditionelt legetøj & værkstedsaktiviteter, både som freelance igangsætter her & der, og fast i samme institution gennem en årrække.
 

Der har jeg både væretaget et fast ugentligt værkstedstilbud, og jeg har brugt traditionelt legetøj i forbindelse med flere temaaktiviteter.   Og det har aldrig, i nogen af de omtalte projekter, været et problem at gøre børn & unge interesserede   ...når de først har fået en fyldestgørende præsentation af mulighederne.  Og det er ofte her den hænger, hvis det ikke "funker" - At børnene ikke ved det foregår, eller at der ikke får en engageret introduktion eller varieret udvalg af aktivitetsmuligheder.     Jeg ved lægger bilag med fotoserier, nogle projektbeskrivelser & udtalelser, da nogen måske kan blive inspireret (til at bruge egne erfaringer til lignende projekter) og for at dokumentere at det hele ikke bare er ren retorik.

Et telt med værktøj, materialer, farver, legetøj & hyggehjørne...!

afs. 14:  Forslag til motoriske lege med eksempler fra de anviste forslag:    Jeg har før haft gode erfaringer med at dele børn & unge af aldersgrupper op i blande grupper, hvor grupperne skulde samarbejde internt, men konkurrer mod andre grupper. Opgaverne bestod af motorisk legetøj - øvelser & lege som krævede behændighed, præcision, rytme og samarbejde, udformet så der var brug for mange forskellige færdigheder, så der sandsynligvis var noget alle var gode til. Nogle skulle man samarbejde om, et vist antal personer (f.eks. skulle snurrebassen gives videre til min. tre personer uden at gå i stå. Den andet steds beskrevede Hoppende Tudse skulle lykkedes for tre pers. i rap).

At lege med snurretoppe, det blev der  alligevel brugt en del tid på.

   Andre opgaver gik ud på at gruppen (under forudgående træning) stillede op med den bedste på holdet (hvem kunne trutte højest i et hjemmelavet horn, eller få et trillebånd til at løbe længst). En samlet opgave for hele holdet kunne være - Hvilket hold kan holde flest (hjemmelavede snurretoppe i gang samtidig... osv.
    Jeg er selv blevet meget overrasket over hvor meget selv fhv. store unge og små børn (& voksne) sammen gik op i legetøjet med stor engagement.
 

afs. 15   Forslag til temaoverskrifter for legetøjs- & værkstedsprojekter: Alt i alt har jeg benyttet min samling af traditionel legetøj under følgende forskellige temaoverskrifter & indfaldsvinkler: Afrikansk Kultur & legetøj. Muslimsk legetøj. Indiansk kultur. Middelalder legetøj. Genbrugslegetøj. Genbrugslyd til børnedrama om ”Gys & Gru”. Fremstilling af instrumenter til rytmikaktiviteter. Bygning af sæbekassebil. ”Bare” at være I VÆRKSTEDET (- ofte et eftertragtet frirum, for børnene).  Åben værkstedstilbud ved div. kulturarrangementer. Børneforestilling med historiefortælling & demonstration af legetøjssamling. Juleshow m. traditionel fortælling & legetøj. Gruppesamarbejde / teambuilding / konkurrence-lege med motorisk legetøj. (Se også vedlagte bilag m. materiale om nogle af de omtalte projekter)

Nogen gange er det rart at  trække sig lidt til siden

afs. 16                            Litteratur om traditionelt legetøj:
Jeg  har studeret en del bøger med det formål at finde gode værkstedsforslag med traditionelt legetøj som kan bruges i pædagogisk arbejde i børneinstitutioner & skole. Det er faktisk ikke så lidt der er skrevet, hvis emnet bredes ud til at omhandle legetøj generelt set. Eller hvis det handler om almindelig hobbybetonet værkstedsaktiviteter er udvalget lige frem enormt. Men hvis emnet indskrænket til traditionelt folkeligt - ikke kommercielt legetøj, skrumper det meget ind. Og når der også skal tages højde for aldersgruppens formåen, mulighederne i de institutionelle & økonomiske rammer og børnenes motivation, så er der oftest kun et par ideer i hver bog der er praktisk anvendelige i den konkrete virkelighed, selv om at de ellers kan være gode & inspirerende bøger.  Der bliver især i  teoretiske bøger skrevet en del, om hvad der er godt for børnene & hvorfor. - Men jeg synes at hele aspektet ved at fremskaffelse af materiale, fremstille det, og det deraf følgende samspil med omgivelserne er ikke er særlig godt beskrevet. Generelt kan der skrives meget om hvor kreative børn kan være med en pind, men det er der ingen grund til at skrive om. Dét er de jo netop bedre til end os voksne.  Jeg har erfaret at børnene selv er utroligt gode til at opsøge deres behov, hvis de ellers får muligheden - og det er oftest den mest problematiske del. De er lige sådan forbavsende gode til at se hvad de magter, hvis de ellers får lov. Derfor er det bedste de voksne kan gøre, at vise børnene nogle forbilleder, derefter ”slippe dem løs”, og så følge børnenes snor og at forsøge støtte dem med engagement.

•  ”Toys for fun - A book of toys for pre-school children” red. June Carlile, Macmillan 1988 - En bog sprængfuld af ideer til sinple ting man selv kan lave, især genbrugsforslag. Den er dog bedst, og især egnet til handicappede, og mere nøjsomme & tropiske omgivelser.
•  ”Afrikansk legetøj som du selv kan bygge” af  P. Høvring, T. Christensen & K. Nørgård, Folkekirkens Nødhjælp 1990 -  Indeholder mange sjove ideer, grundige & gode beskrivelser, men jeg vil mene at størstedelen af forslagene i bogen kun kan laves af børn i de ældste skoleklasser.
•  ”Lydværkstedet : musik og rytme med selvskabte instrumenter” af Henning Lyhne, Ole Nordstrøm, Bror Westman ; fotos: Henning Lyhne m. fl. ; tegninger af forfatteren. - Kbh. : Høst, 1979 - En genial bog, hvad dette emne angår. Guld for værkstedspædagoger, indeholder meget praktisk erfaring, gode ideer & instruktioner.
•  ”Alverdens ting - idebog for store og små” - En co-produktion af MS & Folkekirkens Nødhjælp 1991 - Bogen har nogle brugbare forslag, også nogle som kan laves i børnehave. Men jeg synes personligt at kvaliteten & anvendelighed er lav, fordi bogen forsøger at breder sig for meget (7 lande, geografiske & samfundsmæssige oplysninger og flot design).
•  ”366 ideer” af Jørgen Clevin, Borgen 19993 - En bog med rigtig mange ideer, faktisk 366, det er mange at skulle give en fyldestgørende beskrivelse, og det lykkes heller ikke i alle tilfælde. Der er en del man selv må tænke sig til, og der er en del af forslagene som ikke er af bedste kvalitet, men også mange sjove ideer, der også kan laves med små børn.
•  ”Frøbelske Billeder” ved Fredrik Frøbels, genoptryk Arnold Busck 1990 - En bog med mange kreative, men noget stillesiddende & lidet tidssvarende aktivitetsforslag efter min smag.
•  ”Mormors Legetøj” af Grete Palsgaard,  Gad 1980 - I forhold til hvor kort og koncentreret den er, en meget inspirerende bog, med konkrete forslag, interessante betragtninger & varme skildringer af livet dengang....
•  ”Leg & Legetøj” red. R. A. Olsen, udgivet af Dansk Kulturhistorisk Museumsforening 1978 -  En interessant bog om hvordan man legede i gamle dage, men ikke med særlige mange konkrete ideer & anvisninger til værkstedsaktiviteter, meget kommercielt legetøj.
•  ”Det legede vi med...” red. J. Sigsgaard & I. Varnild, Arnold Busck 1982 - En bog hvor om der kan siges nøjagtig det samme som den ovenfor omtalte bog.
•  * - ”Leg og Legetøj - teorier om leg, valg af legetøj ...” af Jeanne Bandet & Réjane Sarazanas, Borgen 1974 - Har mange interessante overvejelser vedrørende legetøj, men jeg har ikke fundet meget der reelt uddyber mit aktuelle emne og ikke noget som gør mig bedre til at lave levetøj med børn. Det har mht. til ”traditionelt legetøj” ingen praktisk anvendelsesmulighed.
•  * - ”Legetøjsudvikling - om legetøjets udviklingshistorie” (1990), ”Legetøj som klær legen - om legetøjsleg mellem børn og voksne” &  ”Det Legende Spil” af  Jørn Martin Stenholdt, Semiforlaget 1993 - Kan der siges det samme om, som om ovenstående bog.
•  ”Musical Instrument of the World” - på dansk Chr. Erichsens Forlag 1980 - En udemærket inspirationsbog - en oversigt over ikke mindre end alverdens instrumenter & lydeffekter, men kun få værkstedsinstruktioner.
•  ”Spil & Leg fra hele Verden” oversat af Mogens Cohrt (1976) - En udemærket inspirations & værkstedsbog - en oversigt over næsten alverdens spil (brætspil, motoriske spil & lege, konstruktionsspil), - har også værkstedsinstruktioner.

Afs. 17 - Instruktionstegninger
Foreløbig er kun følgende beskrivelser tilgængelig:

SE TILGÆNGELIGE LINKS I INDHOLDSFORTEGNELSEN ØVERST

Afs. 18     KONKLUSION
af Speciale om Traditionelt Legetøj

   Når jeg ser på de muligheder der er for at opsøge viden og ideer til hvordan man bruger traditionel legetøj, ikke mindst i det pædagogiske arbejde,  kan jeg godt se en af grundende til at det ikke benyttes så meget.  Der er mange generelle, nostalgiske og teoretiske betragtninger om legekultur & legetøj, men de når ikke langt ud af studere-kammeret, når det gælder praktiske råd.
    Men jeg har forsøgt at vise at der i den folkelige traditionelle kultur - almindelige menneskers ustoppelige kreativitet - der er en masse erfaringer som virkelig ”holder" - i flere betydninger.  Man har gennem generationer lavet ting af hvad der nu var for hånden, også legetøj.  Og de bedste ideer er gået videre til de yngre søskende & næste generationer.   Det er dér børnenes virkelige ”leg & læring” foregår - ”livets læring”.  Det er i konstruktionen af legeredskaber &  "Storm-P-maskiner", at de lærer om materialer & teknikker; - det er omkring de små lege & spil, i gården, på vejen, at de lærer de sociale regler; - det er i konkurrence & udfordrings-lyst sammen med kammeraterne,  at de udvikler deres fysik & motorik; - det er i sanglege & remser der eksperimenteres med musikken & rytmen. - Det er i legen at de udforsker materialet, naturen, rummet, samfundet, verdens muligheder  - Det er i legens værksted at fantasi & praksis mødes, hvorved store dele af deres personlighed dannes.
    Men nu om dage er, meget tæt på, 100 % af den tid børnene før havde i deres egne rum, flyttet ind i institutioner, med faste skemaer, millimeter-demokrati, voksen-overvågning og værst af alt - Vores "ALDERS-APARTHEIT". Vi holder de forskellige aldersgrupper adskilt. Derved overskærer vi den traditionelle (børne)kulturs livline - legene bliver nu i langt mindre grad givet videre til de yngre generationer. Det ved alle pædagoger.
   Men jeg synes ikke samfundet generelt tænker særlig meget over, hvor stor ansvar der i den forbindelse ligger på pædagogen.  Det bliver al for ofte gjort til et spørgsmål om sikkerhed & omsorg,  og så smider man det, der skulle gøre børnene stærke, ud med badevandet. I stedet for at give børnene nogle oplevelser pakker man dem ind.  Oplevelser vil sandsynligvis giver de små nogle flere skrammer i begyndelsen,  men det giver med sikkerhed nogle mere robuste & selvbevidste liv som voksen. ”Men det er da mere besværligt & risikabelt, hvis børnene må have skarpe genstande, farve, sod & skidt der sviner” - og hvis børnene så også skal blandes sammen, store & små, så bliver det for svært at styre - behandles forskelligt, men alligevel samlet - det kan en institution ikke finde ud af.
   -  Men det kan ”Livsverdnen”.  I den ”virkelige” verden er (var) generationerne blandet. Forskellige art & niveauer af kompetencer er vævet sammen, med mulighed for alternative kombinationer og tilpasninger til nye forhold.  Institutionerne er en del af det Jürgen Habermas kalder ”Systemverden”, som lider af det Max Weber betegner som "Modernitetens Jernbur...”, bemandet af ”Specialister uden ånd...”.
 Det er ikke fordi at institutionspersonale er dårligere end andre mennesker, men det er mange personer / roller / miljøer / spilleregler / stemninger / kompetencer de skal erstatte. Noget som børn i tidligere tider fik fra søsken, kammerater, en større mere nærværende familie, lokalmiljøet & dets erhverv, natur eller gadeliv. Alt det magter èn ”pæda-nok-så-go” ikke over for næsten tyve unger.  Ressourcerne er for små & rammerne for stive.
   Derfor, bl.a., er de traditionelle lege & legetøj på vej ud - selv om børnene kan lide det.
   Jeg tror godt at vi kan leve med at børnene ikke længere leger med snurrebasser eller løber trillebånd, men hvad er det for andre kompetencer, som de pga. institutionskulturen heller ikke kan give videre til yngre generationer ?
   Al for meget pædagogisk korrekt kreativ legetøjskultur, lider af den samme forfejlet tro - som de ”Frøbelske billeder” er udtryk for - at velmenende intellektuel & institutionel virksomhed kunne konstruere rammer, der giver børn sande kreative udfoldelsesmuligheder.
      Den virkelige lærerende leg, kreativitet & udvikling den foregår altid i samspil med omverden, og der køres virkelig ”i modvind & op af bakke”, hvis livsverdens kvaliteter skal ind i institutionerne. Det er derfor pædagogens opgave også at få institutionen ud i verden og inspireres deraf.
 
 
 

afs. 19                                                                 Kildefortegnelse

1. ”Musical Instrument of the World” - En encyclopedi fra Diagram Group, på dansk fra Chr. Erichsens Forlag 1980.

2. ”Det legede vi med...” Red. J. Sigsgaard & I. Varnild - Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk (82).

3. ”Lydværkstedet : musik og rytme med selvskabte instrumenter” af Henning Lyhne, Ole Nordstrøm, Bror Westman ; fotos: Henning Lyhne m. fl. ; tegninger af forfatteren. - Kbh. Høst, 1979.

4. - Finn Strubsgaard - Konsulent, lydkunstner og instrumentmager, der har sit eget lille firma: LYD & LEG - Skippershovedvej 10  Glesborg 8585. tlf: 86 38 13 59 - http://home7.inet.tele.dk/finnstub

5.  ”Legetøjsudvikling - om legetøjets udviklingshistorie ” af Jørn Martin Steenhold, Semi-forlaget 1990.

6. ”Legetøj som klær legen - om legetøjsleg mellem børn og voksne” af Jørn Martin Steenhold, Semi-forlaget 1993.

7. ”The Big Book of Indians” af Sydney E. Fletcher, Grosset & Dunlap 1950.

8. ”De Stakkels Drenge” af prof.  Gidion Slotnik.

9. ”Det Legende Spil” af  Jørn Martin Stenholdt, Semiforlaget 1993.

10. ”Leg og Legetøj - teorier om leg, valg af legetøj ...” af Jeanne Bandet & Réjane Sarazanas, Borgen 1974.

11. "Ki Yo Wah" (93) af Kirsten & Kjeld Fredens (Dansk Sang 1993).

12. ”Fantasiens Pædagogik” af Ole Hummelgaard (udkommet 2000).

13. ”Spil & Leg fra hele Verden” oversat af Mogens Cohrt for Lademan 1976.

14. ”Afrikansk legetøj som du selv kan bygge” af  P. Høvring, T. Christensen & K. Nørgård, Folkekirkens Nødhjælp 1990.

15. Foto:  Billederne fra Afrika & studiefoto af legetøj er alle taget af Anders Shagembe Jørgensen bl.a. på studierejser i Østafrika 1987, 95 & 96. Billeder fra DK af værkstedsaktiviteter, børn & hjemmelavet legetøj er hovedsagelig taget af Bjørn Jensen, nogle få er blevet mig givet af unavngivne forældre og publikum.

16. Tegninger & grafik er - hvor intet andet er angivet - alle lavet af Anders Shagembe Jørgensen.

17. ”Alverdens ting - idebog for store og små” -  MS & Folkekirkens Nødhjælp, 1991.