Genbrugslegetøj ?
               Hjemmelavet legetøj ?
                                       Afrikansk legetøj ?
                                                         Asiatisk legetøj ?  
                                                                    Gammeldags Legetøj ?

   I en tid med en rivende teknologisk udvikling og en omfattende underholdnings- & legetøjs-industri, skulle man tro at hjemmelavet håndværk og genbrugslegetøj, har det svært.  Det er nu ikke mine erfaringer.  Mennesker har stadig trang til at bruge flere facetter af sig selv. Som Karl Marx sagde, så indeholder en hver kultur kimen til sin egen modsætning.  Samtidig med at informationsteknologien er nået ud til almindelige mennesker, har modsat rettede tendenser med øget interesse for, håndarbejde, genbrug, minimalisme og traditionelle kulturer fra 3. Verdens-lande(udviklingslandene) og 4. Verdens-kulturer(stammesamfund) haft en renæssance.  Ikke kun som en modkultur, men også fordi at folk stadig har et behov for at bruge sig selv fysisk og være tæt på tingene, - materialerne, processen, oplevelsen & personer - som adspredelse fra en fremmedgjort hverdag.
   Det oplever jeg også hos børnene & de unge, bl.a. ved den store interesse, som  jeg har set i mit arbejde med åbne værkstedstilbud ved festivaler, messer og projekter med hjemmelavet legetøj i skoler & institutioner.  At de unge nu om dage har lært at magte PC`er, internet, computerspil o.lign. betyder ikke, at de ikke ser en udfordring i også at kunne nå et mål, ved hjælp at finger-færdighed, præcision, fantasi og konstruktionsevner, snarere tvært imod.
   Jeg har også set stor ildhu og koncentration hos børn & unge, som af deres overraskede pædagoger eller lærere, ellers beskrives som uengageret og måske endda destruktive i skolen/institutionens hverdag.  Det får mig hver gang til at tænke på en BZ-grafitti fra 80`ernes København.
  "Når man ikke får lov til at elske og skabe, opstår trangen til at ødelægge og hade"
Børn hvis evner og motivation (hvad end de så er har for lidt, for mange eller de "forkerte") der ikke er plads til i en boglig skole & institutioner med begrænsede fysiske rammer, har lettere ved at finde en plads, en udfordring, i det varierede miljø som et værkstedsprojekt kan være. Jo flere forskellige materialer, jo flere forskellige processer & udfordringer.  I arbejde med genbrugsmaterialer er der mulighed for yderlige udfordringer & inspiration: Indsamling af materialer  - Forberedelse og klargøring af materialerne  - Erstatningsmaterialer eller uforudsete variationer i materialernes beskaffenhed kræver måske andre konstruktioner og fremgangsmåder, som stiller krav til fantasien  - Ofte kommer børnenes ideerne ud af materialet, fordi "det ligner" et eller andet "der skal bare lige...". 
   Når målet for værkstedsprojektet så er legetøj, for vi endnu flere muligheder for udfordringer der appellerer til børn og unge (der har behov for at bruge sig selv).  Legetøj i sig selv er jo et meget vigtigt værktøj, når børn skal lære verden og sig selv at kende.  Naturlovene, materialer, mekaniske principper, social samspil og egne intellektuelle, motoriske og fysiske grænser er altid blevet afprøvet gennem legetøjet.

   Og så er der jo forvandlingens magi ved genbrug, som fascinerer både børn & voksne,  når kendte produkter & materialer bruges i andre sammenhænge - som når konservesdåsen med suppe bliver til en bil, sandal-sålen bliver til et bildæk, og plastikbøtten kan laves til en fløjte.
   Men her er det, jeg har set en klar fordel i at søge ud i verden efter inspiration. Det meste af vores moderne legetøj er meget mere intellektuelt betonet, stillesiddende, med få motoriske & fysiske udfoldelser, og når der skal væres kreativ eller bygges noget, er det med præfabrikerede samlesæt med store udfordringer til kombinationsevnen, men uden den så livsbekræftende håndværksmæssige tilfredsstillelse.  Bevares,  jeg er ikke i tvivl om, at meget af det vores børn foretager sig er vigtigt og givtigt for deres udvikling, de kopierer jo i høj grad de voksnes verden. Men samtidig har jeg ikke manglet oplevelser, der bekræfter at mange af de motoriske & fysiske udfordringer, der er så rigeligt af i brugen af legetøj fra bl.a. Den 3. og Den 4. verden, stadig appellerer til moderne børn & unge.  Især, men ikke kun, til vores "vilde drenge- og piger".

 
   I begyndelsen var fællesnævneren - overskriften - for værkstedsarrangementer som jeg afholdte: "Afrikansk legetøj", "Genbrugs-legetøj" eller "Legetøj-fra-Den-3.-Verden". Med tiden blev det også til projekter om "Legetøj fra Muslimske Lande", "Indiansk Legetøj" eller "Gammeldags legetøj".
   Men efterhånden som jeg har fordybet mig i emnerne, er jeg blevet mere bevidst om, hvor svært det er at afgrænse de forskellige emner og give en klar oprindelse på bestemte legetøjs-effekter og kalde dem "Afrikansk", "Asiatisk" eller "Indianske" mm..  Fordi jeg med tiden er stødt på flere og flere eksempler på legetøj fra andre kontinenter, som tangerer, har delkomponenter eller lige frem er identiske med konstruktioner, som jeg ellers betragtede som afrikanske eller omvendt.
   Derfor har jeg følt behov for en kort og dækkende fællesbetegnelse for alt det legetøj, der laves i den folkelige kultur verden over.
   Næst efter, og som en del af  -"Afrikansk" Legetøj, blev begrebet "Genbrugs"-legetøj mere tydeligt. Men det viser sig også at være en noget uklar og mangelfuld fællesnævner.

   Menneskeheden har benyttet sig af genbrug så længe der har været noget af genbruge.
Fra naturfolks veludviklede evne til at udnytte alle dele af jagtbyttet,  til genbrug af sten & bygnings-materialer fra tidligere bygningsværker. Nogle historikere mener endda, at meget af det metalhåndværk, der før i tiden blev fremstillet i Europa, er udført i genbrugsmetal fra Romerrigets store produktion af  våben, skjolde, rustninger, kedler og andet husgeråd.
   Der findes jo også det gamle erhverv  - Kedelflikker (som har sig en nutidige kollega i den afrikanske gadehandler, der sælger håndlavede olielamper, øser, tragte o.a. køkkengrej loddet sammen af blik fra konservesdåser).
   Man har naturligvis også før i tiden lavet legetøj af genbrug her i Europa, vi kender jo: Tønde-båndet, Snurrebassen (den roterende knap) og spil med hestesko & knogler.
   Det er kun her hos os, i vores industrialiserede tidsalder, at hjemmelavet legetøj er blevet noget kuriøst, og genbrug  et selvstændigt (og trend`digt) begreb.
   I resten af verden, ikke kun i Afrika, indgår genbrug stadig i dag, som en ligeså selvfølgelig måde at skaffe materialer på, som brugen af traditionelle naturressourcer.  Hvad end der skal bygges, laves husgeråd eller legetøj, så indgår cykelslange, bildæk, konservesdåser, stof, ståltråd på lige fod med skind, bast, bark, strå, bambus, ler og træ.  Selvfølgelig er nogle materialer bedre end andre til bestemte formål, men i Den 3. Verden handler det ofte, om hvad der overhovedet kan skaffes, det givende sted & tidspunkt  - Det forhånden værende søms princip.  Derfor kan man også se det samme produkt eller legetøjseffekt udført i forskellige materialer  - Genbrug eller naturmaterialer.
   Det medfører at det vi måske opfatter som "Genbrugs-legetøj" ikke altid er lavet af genbrug, og omvendt.
   Visse legetøjsudgave er så populære, eller måske snarere - opdages af driftige folk, og sættes i masseproduktion, sælges og endda eksporteres.  Så bliver det pludslig mere rentabelt at indkøbe nye materialer og præfabrikerede delkomponenter, end det arbejdskrævende og ikke særligt forsynings-sikre genbrug.
   Noget af de U-landsimporterede blik-"dåse"-biler vi kender i DK, er rent faktisk lavet af de blikplader ,der skulle laves til dåser, indkøbt fra konservesfabrikken, allerede påtrykt forskellige fødevarer- og læskedrikke-navne,  logo`er og dekorationer  (*se fodnote 1).
  Alligevel er legetøjet i sin grundform stadig den samme som oprindeligt blev fremstillet af genbrugsmaterialer.
   Derfor er betegnelsen "Genbrugs"-legetøj en ikke særlig præcis og al for begrænsende betegnelse.
 

  Begge disse betegnelser er på sin vis meget dækkende. Men udover at de allerede er ladet af vores hjemlige traditioner, vil betegnelserne også have svært ved at rumme en stor gruppe legetøj, som snurretoppe, trælegetøj og andet erhvervsmæssigt serieproducerede legetøj som sælges på markeder i Den 3. Verden og eksporteres til Vesten.  Som f.eks. de (ovenfor nævnte) blikbiler, de kendte ståltrådscykler fra Vestafrika eller papmachè-dyr fra Asien,  der er lavet over forme, skabeloner eller lige frem standset ud.  Det er stort set kun dèt, vi her i vesten får at se.  Men det er alligevel legetøj, der også kan være inspirerende for vores værksteds- & legekultur, og som i mange tilfælde udspringer af ideer, der oprindeligt har været fremstillet "hjemme"og med håndkraft.

   Selv om legetøj rundt omkring på jorden, har stor variation og lokale forskelle, er det slående hvor mange legetøjsudgaver, effekter og grundlæggende mekaniske principper, der går igen  fra Kap Farvel til Kap Det Gode Hop, fra Jakarta til Mexico City...
...Derfor er mine bestræbelser på at finde en betegnelse, der dækker den skabende fantasi, som hænder & krop frembringer (og har frembragt) med ting i legens tjeneste endt med -"Verdenslegetøj".
Evt. med uddybningen  - Folkelig & traditionel - da jeg ikke har i sinde at gå i dybden med legetøj, der i deres grundide og hele skabelsesproces er udtænkt med kommercielle mål, storproduktion og hovedsagelig maskinel fremstilling for øje.
   Men hvad er verdenslegetøj så ?  Ofte bliver jeg naturligvis bedt om en beskrivelse, skriftlig !  Men det er ikke så nemt, da samme legetøj kan have forskellige lokale navne, som tilmed kan være umulige at oversætte. Og i mit eget arbejde med at indsamle effekter og ideer, har jeg behov for registrering og kategorisering.  Men hvis tingene har forskellige navne er det f.eks. umuligt at inddele det i alfabetisk rækkefølge.   Det er problemstillinger som minder om det man kender fra folkemindeforskningen, der har arbejdet med kortlægningen af folkeeventyrene. De traditionelle fortællinger er i deres grundlæggende form bygget over elementer, der kan genfindes på tværs af grænser i både tid og rum. De samme fortællinger findes i utallige variationer med forskellige titler, personer og oprindelse.  Derfor har finnen Antti Aarne og senere amerikaneren Stith Thompson udarbejdet et typeregister (bl.a. på grundlag af  Gruntvigs arbejde),  hvor fortællingerne bliver inddelt i hoved- & under-grupper ud fra deres centrale handling, opbygning eller funktion, i stedet for efter titel, oprindelses sted eller hovedpersoner.
   De samme principper bør også lægges til grund for verdenslegetøjet.

   I stedet for at betegne legetøj, efter findested, materiale eller produktionsform har jeg kategoriseret legetøjet efter deres grundlæggende ide, dvs. mekaniske principper, konstruktion og anvendelsesformer.
   Jeg har inddelt det i nogle hovedgrupper med forskellige grader af undergrupper.  Der vil selvfølgelig være variationer, grænsetilfælde, undergrupper og fællestræk, der til tider kan skabe tvivl om den rigtige placering, men det er en uadskillelig del af beskæftigelser med livets mangfoldigheder, som i det enkelte tilfælde må hvile på en vurdering (og evt. markeres med henvisninger).
   Jeg vil her kun gennemgå hovedgrupperne (-kategorierne) med generelle beskrivelser og nogle eksempler,  med vægt på dem der er egnede og inspirerende i det pædagogiske arbejde.
 

Motorisk legetøj:
   Rundt omkring i verden findes der en en rig legekultur der udfordre og træner både
fin- & grov-motorikken.  En meget varieret gruppe, hvor eneste fællestræk er at bevægelse er vigtigr ved brugen af legetøjet  - At løbe, at styre, at balancere, ramme eller gribe. En kategori for "Rigtige Dreng".
   Det er bl.a. gammelkendt legetøj som kæphest og beslægtede senere omtalte "trilleværk" (som er en lang styrestang med et hjulsæt evt. tilkoblet forskellige mekaniske effekter).  Trillebånd kan bruges på flere forskellige måder, der alle stiller store motoriske el. fysiske udfordringer.
  Traditionelle kulturer (4.-verdens stammesamfund) har en rig kultur med behændigheds legetøj, som styrker træfsikkerheden, hvor det gælder om at gribe eller ramme for at få en bestemt effekt. Mange kender nok "bilboquet" el. "bilbocatch", hvor det gælder om at gribe en ring, kugle el. klods med huller på en pind. De nordamerikanske indianere har et legetøj, de kalder "hoppende tudse" - En lille  aflang rund "båd-formet" klods, som kan hoppe, hvis den rammes med en lille pose/bold. Samme effekt kendes også i Indien, hvor den indgår i en leg der minder om Rundbold.   Da leg med forskellige jagt-former og fremstilling af våben, som slangebøsse, stenslynger, boomeranger, og flitsbuer også er en vigtig del af deres leg, indgår det i denne gruppe, lige som pile- & ringspil.
   Denne gruppe indeholder også div. jongløreffekter og burde egentlig også indeholde bolde, men de har pga. deres mængde fået deres egen kategori.
(Legetøjet kan bruges af børn ned til 3 - 4 år og laves af børn fra 6 og op efter).

Bold-leg & spil: 
Bolde i mangfoldige udgaver og materialer til utallige spil & lege. Et emne der kan skrives, og allerede er skrevet mange bøger om.
   Generelt er det mine erfaringer at det er svært at lave gode bolde med små børn. Det kræver for meget præcision og udholdenhed, for at få den symmetrisk og stærk.
   Man skal op i den ældste halvdel af skolebørnene, men så kan der også laves spændende holdbare (og spændstigt hoppende) bolde af knytning, hækling eller patchwork og med fyld af plast/stof/bast/skum mm., flettet af bambus (peddigrør) eller af stramt oprullet cykelslange.
   Af bolde der er nemmere at lave med yngre børn, kan nævnes kviltede filtbolde, bolde af sammenkrøllede plastposer, hvor sidste pose forsegles med en smeltet lukning (NB: dampe kan være giftige).  Det er nemmere at lave bolde der ikke skal kunne hoppe,  men som kan være gode at gribe. Vi kender de gamle "Jonglør-ærteposer",  lige så gode "gribebolde" kan man lave ved med en tragt, at fylde ris på små runde balloner.
   I gruppe med bolde regner jeg også fjerbolde m. ketsjer, og puk & ishockey, og spilformer som kroket, kegler og kuglespil.
(Kan laves af børn  fra 5 år).

Snurre-, spinde- & gyro-effekter:
   Snorretoppe og snorrebasser (Det med knappen man ved hjælp af sytråd kan få til at spinde mellem fingrene) har flere beslægtede varianter af legetøj.  En gruppe legetøj som ofte er lavet på drejebænk eller anden maskinel vis, men som jeg også har ser børn i Afrika lave selv af små runde
nødder(frugter) fra Kasawaplanten.
   Her i vesten er det ikke svært at skaffe materialer til div. snurreeffekter. Vi kan skaffe runde, låg, propper, skiver, dåser efter behov. Det nemmeste at lave snurretoppe af er store træperler, med blomsterpinde som akse, spidset eller forsynet med et rundt møbel-søm som omdrejningspunkt. Der kan laves snurretoppe med snor-optræk, "hånd-yoyoer", og af træperler kan laves snurretoppe der slår kolbøtter  -"tippetopper", for de mere avancerede.
   Diablo (djævlerok), Gyro og Yoyoer hører også til denne gruppe.
(Kan laves af børn ned til 4 år).

Køretøjer & "Trille-værk":
Køretøjer - biler, vogne, motorcykler mm. laves i mange materialer, hvor af træ, ståltråd & blik er de mest kendte. Men jeg har også set spændende køretøjer af  pap, naturgrene, bambus, majsblade, cykelslange og såler fra badesandaler til at lave hjul af. Det er ikke altid det behøver at ligne, bare det har hjul og kan kører. Mange af de andre funktioner, som lygter, motor, førerhus og rat er ofte udtrykt ved symboler.
   En anden stor særgruppe inden for denne kategori er "trilleværk". De findes mangfoldige og fantasifulde variationer med lange styrestænger eller træksnore og Div. mekaniske effekter.
   Den simpleste grundform består af en akse med to hjul forsynet med en lang styre-(skubbe)-stang (Styrestangen eller træksnoren er lang nok, til at man kan gå el. løbe oprejst).
    Hjulene kan være naturmaterialer (runde blomster- eller frugt-stande), genbrugs-låg, dåser, dele af batterier eller formet af ståltråd. Denne grundform kan så udvides  ved at tilføje div. figure (dyr,  mennesker, køretøjer) og gøres mere livagtig, ved hjælp af forskellige mekaniske effekter, og/eller lydeffekter, drevet af aksen eller hjulenes rotation.
   Det mest kendte trilleværk, her i Vesten er nok den lille træ-and, der når den skubbes med sin lange styrestang klapre af sted med sine store, på hjulene løst monterede, flade læder- el. gummi-fødder. Vi kender også en del træk-legetøj (dyr el. køretøjer), som ved deres ucentrerede hjul tilføres vippende eller vuggende bevægelser.  Der er efterhånden også mange danskere der kender de små pedaltrampende "cykelmænd", lavet af ståltråd og stof, fra Østafrika.  Variationsmulighederne er sikkert lige så mangfoldige som antallet af mulige mekaniske udvekslingsprincipper: - Fugle/insekter der basker med vingerne (med ståltråds-træk fra vinger til hjul) - Folk der arbejder  - Køretøjer & figurer med skralde-, klimte- & friktions-lydeffekt.  - Snurrende propeller (kan nemt laves af to dåser/bøtter, èn placeret med lodret akse og vandret rotation, hvilende på èn vandret placeret, der fungere som "tromle-hjul", det hele bygges over èt gennemgående tykt stykke ståltråd, som også fungerer som akser og styrestang)
(De simpelste udgaver kan laves af børn fra 5 år).

Skibe &  både:
   ...og...
Flyvere & andre flyve-/svæve-effekter:
   Disse to ellers meget anvendelige kategorier, kan der skrives mangfoldige bøger om, og det er der jo allerede, så derfor har jeg ikke noget nyt at tilføje, som ikke allerede er beskrevet i tidligere pædagogiske & hoppy-betonede populationer. Jeg vil kun gøre opmærksom på at kategorierne både indeholder funktionsdygtigt (dvs. faktisk sejle/flyve), såvel som symbolske både, flyvere & helikoptere, der kun skal "forestille at være..."(uden dog at være tro kopier, som efterfølgende Skalamodeller). Derudover indeholder sidste kategori, også flyvedrager, faldskærme og propeller.
(De simpleste udgaver kan laves af børn fra 5 år).
 

Skalamodeller:
   Denne gruppe adskiller sig, fra de beslægtede og ovenfor anført, Køretøjer..., Skibe... & Flyvere..., ved ikke nødvendigvis at være fremstillet med brug for øjne (et skib kan måske ikke sejle, en flyver ikke flyve eller hjul ikke dreje rundt), processen og den beståede udfordring ved at lave legetøjet er bekræftelse nok. Derefter bliver det måske til udstillingsgenstande, samleobjekter eller destrueret under omstændigheder der ligner krig eller trafikuheld. Jeg har f.eks. flere gange set afrikanske børn bruge flere dage på at lave noget, der måske kun holder en eftermiddag.
   Skalamodeller er virkelig udfordrende at lave, det kræver visse håndværksmæssige færdigheder og  en portion perfektionisme.
   I denne gruppe kan det nemt blive en uendelig opremsning, da hver udgave er unik og inspirationskilderne er uendelige, som virkeligheden omkring os, men som undergrupper kan man nævne: Dukke-tøj, -huse og -inventar. Kunstfærdige kopier af div. køretøjer (cykler, motorcykler, busser og div. bilmærker lavet af ståltråd, blik, pap, bambus, bark el. blade).  Skibe & både og Flyvere & helikoptere. En del trælegetøj falder ind under denne gruppe.
(For unge fra lo år og voksne).

Dukker & figure i varierende materialer:
   Dukker findes i 4 under-grupper: 1) Dukker til sociale lege & rollespil (ex:"pige-dukker").
 2) Figurer (Zoo- & bondegårds-dyr, "tinsoldater"). 3) Teaterdukker (mesterjakel - & marionetdukker mm.) og  4) Bevægelige dukker med mekaniske effekter.  Det er den sidste undergruppe jeg her vil koncentrere mig om, da der allerede findes en rigelig  litteratur om de 3 første.
   Disse mekaniske dukker, laves oftest af træ, men jeg har også samlet effektfulde udgaver i plast, bambus, kalabas, majs- el. bananblade, og jeg har selv lavet mange fhv. lette udgaver af tuschpenne, filmbøtter, korkpropper, plastposer, kapsler, træperler eller kobberledning. Der findes den kendte "kolbøtte-akrobat" (el. "stang-gymnast"), som nemt kan laves af lister og afskær fra snedkerier.  Der er dukker, der med snore gennem stive arme, kan "klatre"( vippe sig op) af to snore, der strammes på skift. I Afrika & fra Sydamerika har jeg mødt "rumpe-danse-par" af træ.  De bruges ved at personen sidder på jorden, med dukkeparret snore-ophængt mellem sine spredte fødder. Når personen klapper sig på benene vil vibrationerne få dukkerne til at danse & vrikke med deres løse hofteled.
   Til denne dukke-kategori hører også div. arbejdende mekaniske dukker/figurer, nikkedukker og tumledukker.
(Fra 5 år m. voksenstøtte).

Bevægelige dyre-efterligninger:
    Denne gruppe indeholder grundlæggende forskellige typer legetøj, med vidt forskellige konstruktioner, bevægelsesformer, drivmidler, effekter & udtryk.  Hver grundform har sine unikke ide, men de har det tilfældes, at de faktisk illudere de pågældende dyrs udseende & bevægelses-mønster, så godt at man kan blive snydt ved første øjekast. Det kræver præcision og tålmodighed og god tid, at lave de fleste dyre-efterligninger.
   I Asien laves der livagtige leddelte slanger, bl.a. af træ, (som også kan laves af korkpropper der skæres i smalle halvcirkelformede stykker som limes på et bændel eller et stykke læder), og der laves "selvkørende" papmachedyr (der drives af en elastikophægt lertrisse) i utallige variationer:  Mus, edderkopper, skildpadder, krabber, snegle mm.
   Andre kendte og mere avancerede eksempler er f.eks. den lille bensprællende skarabæ i en lille rund træ-æske, forskellige variationer over overraskelses-temaet "dyr op af æske" og fugle med balanceeffekter. Jeg er sikker på at dette er en stor gruppe af legetøj, hvor man kan blive ved at finde flere udgaver, så længe man leder.  Men de skal ses i funktion og på nært hold, for rigtig at kunne forstås.
(Fra 3. klasse).

Specielle effekter i konstruktion & dynamik:
   Denne gruppe er et opsamlingssted til legetøjseffekter der er så specielle og enestående, at de ikke kan lægges ind under andre kategorier , eller måske er de allerede delkomponenter af legetøj under andre kategorier, men så universelle at de går igen i en sådan grad, at de berettiger en selvstændig omtale.  Man kan ikke sige noget generelt om sværhedsgraden, der findes alle niveauer. Men det er et godt emne for folk der går med en lille "Jørgen Klevin",  eller måske ingeniør i maven.
   Kategorien indeholder forskellige driveffekter, som varme, damp, vind, vand og kinetisk energi (fjedre- & elastik-opstramning.) tyngdekraften, vind- & vandmøller. De mekaniske udvekslings-principper der sætter liv til mange køretøjer, trilleværk, dyre- & menneskefigurer. Der er de gamle, også i  Europa kendte "speciel-effekter", som: "Fjeder-trolden/slangen" der springer ud af sin æske.  "Magiske trapper" (en række rektangulære flade træstykker, som led for led vipper 180 grader ned, i en kædereaktion, når man vipper den øverste) som ikke er svær at lave, og den enkle og fascinerende, såkaldte "tryllepropel" (der består af en liste, hvis ende er forsynet med en løstsiddende proppel, når listens ene kant, som er takket, stryges med en genstand bringerne vibrationerne propellen i rotation.)
   Der udover indeholder gruppen balanceeffekter og så den store undergruppe - Papirkunst (origami & papkunst).
(Fra 5 år).

Lydeffekter (ustemte):
   Lydeffekter er et varieret og taknemmeligt emne for værkstedsaktiviteter med børn. Om forældrene og de efterfølgende pædagoger er enige med værkstedslæren, er spørgsmålet.  Børnene er enige,  fordi der er en klar effekt, som resultat på deres anstrengelser, og jeg kan godt lide at lave lydeffekter med mindre børn, dels af samme grund, men også fordi det både giver mulighed for at afprøve mange forskellige materiale, såvel som grundlæggende arbejdsprocesser.
   Nogle af de nemme lydeffekter, er svingeffekterne: Brummer("åndemaner"), sving-harper og sving-fløjter. Der giver lyd, ligesom et riflet plastrør, når det svinges rundt. Brummere kan laves af en lister med profil som en lineal (snittet, høvlet eller filet), eller ved et afskære det ène hjørne. Svingharper, laves af post-elastikker som spændes ud over et kors af pinde, lister, ispinde mm. Svingfløjter, kan laves af filmbøtter og små medicin-plast-bøtter, hvori der er udskåret et  hul, ca. ½ x 3 cm..  Alle tre omtalte effekter forsynes med en tynd, men stærk, sving-snor af 50 - 75 cm`s længde.  Effekten forbedres mærkbart, hvis snoren bindes på lille pind, der fungere som håndtag og arm-forlænger. En anden lille nem effekt er en "Kazoo" el. "Freddy-Fræk-fløjte",  som laves af et lille stykke el-rør eller tyk tuschpen.  Midt på røret laves et (stort) hul til munden, den ene ende af røret er åben, den anden er lukket med en membran (et "trommeskind" af et stykke fra en knitrende plastpose, fæstnet med elastik eller cykelslange).
  Andre nemme effekter er den Australske "didjeridoo" der kan laves af PVC-rør, og en del rasle-effekter & perkussions (rangler, maracas, tamburin, bjælder),  hvor der kan findes mange sjove, og mere eller mindre nemme, påfund verden over. Ikke mindst når det gælder om, ideer til med vidt forskellige materialer & fremgangsmåder, at nå frem til den samme effekt.
   Til denne kategori hører også effekter som f.eks:  Skralden, blik-kvække og vibrationseffekter, af rumlepotte-familien med hestehår & forseglingsvoks eller bomuldssnor & kridt som friktionsmiddel.

(De letteste udgaver kan laves af børn ned til 4 år).

Instrumenter (evt.  med fastelagte toner):
   Der er kan også laves mange sjove instrumenter, det er nødvendigvis ikke særligt svært, så længe børnene ikke også forventer, at de selv kan lave stemte instrumenter,  som de kan spille melodier på.
Det kræver præcision og møjsommelighed. Hvis kammertonen ikke er så vigtig, har denne gruppe spændende og håndgribelige projekter, også for mindre børn.
   Noget af det nemmeste at lave er trompeter.  De laves af (sodavands)-plast-flasker, savet over til en tragt, forsynes med et langt f.eks. el-rør, fæstnet med tape, som i den frie ende smeltes (NB: dampe kan være giftige) og formes til tragtform over en rund genstand, som et trompet-mundstykke.  Det er helle ikke så svært at lave blad-blæsere (klarinet, saxofon mm.) af el-rør, tuschpenne og div. tragte.  Tuschpenne er i øvrigt udemærkede til fløjter efter pile- & hyldefløjte-princippet.  Man kan også lave en nem udgave af det afrikanske "tommelfinger-klaver", ved at bruge tynde lister (ispinde) i forskellige længder sat i spænd på en resonans-plade (ikke nødvendigvis en lydkasse, selvom det hjælper.  Marimba og xylofoner er også en varieret type, hvor der kan arbejdes med mange materialer & konstruktioner.  At lave trommer er sværere end de fleste tror. Det kræver mange kræfter og stærke materialer at lave gode langtidsholdbare trommer.  Den bedste type jeg kender, er den "metalringe-&-snore-opstramning" der bruges til de Vestafrikanske "djember" & "doon-doon"(el. hvordan det nu staves), som gør at trommen kan strammes op.
(Fra ca. 7 år).

Spil ( held- & intellekt-prægede):
   Spil er også en stor kategori af legetøj, som der allerede er skrevet meget om, og som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.  Den indeholder gætte-lege & -spil,  konstruktions-puslespil rafling, mikado, kort- og  div. brætspil, som ikke hører ind under tidligere omtalte hovedgrupper.
 

...for hvad der kan laves, når vi slippes løs i et velforsynet værksted  *2).  Det er en opfattelse man ofte møder.
   For flertallet af jordens børn og unge i fattigere lande er det omvendt. For dem er det værktøjet og de materialer de kan skaffe, der sætter grænsen. ...Fantasi & kreativitet (tid & tålmodighed) er der til gengæld nok af.
  Oftest er de afrikanske børns eneste værktøj: En hjemmelavede knive (af et stykke slebet blik med bevikling som håndtag), cykel-ege til at bore/brænde huller, og sten (som hammer og til at knække ståltråd), alligevel er det fascinerende hvad de formår at frembringe.  Selvfølgelig er resultatet ikke altid lige regulært, solidt og finslebet i kanterne ("børnesikkert" som vi ville kalde det).  Men ideen, konstruktionen og funktionen er oftest klar og driftsikker.
   Udfordringen og det lærerige ligger i lige så høj grad i, hvordan man opnår sit mål, med de midler der nu er tilgængelige, såvel som de nye kombinations-muligheder og ideer der kan findes på.
   Generelt, og afslutningsvist vil jeg, om legetøj fra Den 3. & 4. Verden sige,  det ikke er mit indtryk, at det enkelte barn, eller i et givent lokalområde, bugner med utallige fantasifulde påfund. Det ser mere ud, som at hvert område har deres lokale traditioner for bestemte typer legetøj (bestemt af naturforhold og kulturelle & mytologiske påvirkninger), som måske nok, i visse tilfælde, kan genfindes på den anden side af jorden, men måske ikke hos nabostammen eller længere inde i landet.
Disse lokalkendte legetøjseffekter er så til gengæld, gennemprøvede med utallige materialer, konstruktioner & variationsmuligheder. Og det har for mig at se, givet dem et vist niveau af "håndværksmæssige" erfaringer, der gør dem i stand til at frembringe forholdsvis holdbare og driftsikre legeeffekter, af en kvalitet som vi danskere kan lære meget af.

 Det er bl.a. her den kreative fantasi-rigdom ligger.

... Og når så de sjove og fantasifulde ideer fra alle verdenshjørner samles og præsenteres sammen med et veludrustet værksted, så bliver mulighederne  ...nærmest grænseløse.

Fodnoter:
*1):  Til uddybning vil jeg lige nævne, at de (Blikbiler fra Dar es Salaam, i Tanzania) er fremstillet af et gadebørn-projekt bl.a. støttet af danske MS, som en måde hvor på børnene, selv kan være med til at skaffe midler.

*2):   Set i et globalt sammenhæng er vores værksteder i danske skoler og institutioner yderst velforsynede, eller har forholdsvis let ved at blive det.
 

Sidst korrigeret 26/11-2012